Xala vandkander

Lungo vandkanden formet som en gammeldags kaffekande, kan købes hos LivingSweetLiving her.

Det har regnet den sidste uges tid, så man tænker ikke så meget over at vande sine udendørsplanter. Man kan jo krydse fingre for at regnen snart er ved at være overstået så vi kan få dejligt solskin igen. Hvis det er tilfældet kan man hurtigt få brug for at vande i køkkenhaven.
Belgiske Xala har tre mægtigt fine vandkander som vil give vandingen lidt ektra personlighed.
Lungo er en forstørret Madam Blå kaffekande lavet i plast. Den er selvfølgelig ikke beregnet til kaffe men til vanding i haven. Den er så fin at man også sagtens kan bruge den som en stor vase til en buket sommerblomster. Lungo vandekanden fås i 8 forskellige farver, så man kan vælge den klassiske blå eller mat grøn, neddæmpet sort eller lysegrå/hvid eller sætte spræl på med pink eller gul. Denne sæson er farvespektoret blevet udvidet med orange og rød. Der kan være 12 liter i vandkanden, så den kan indeholde nogenlunde det samme som en klassisk grøn vandkande.
Lungo kan købes her til 269kr stykket. Hvis man ønske et brusehoved til vandkanden kan den fås til 49kr.
Skal det være lidt mindre kan man gå efter Butler vandkanden. Den ligner mere en traditionel vandkande, men har stadig personlighed. Det er også en vandekande man kan have stående fremme fordi den er så fin. Størrelsen gør at den kan bruges både ude og inde.
Butler vandkanden er også lavet af plast og kommer i 5 farver - mat grøn, dueblå, sort, pink og lysegrå/hvid. Den koster 165kr i denne webshop, hvor de desværre ikke fører den pink Butler vandekande.
Den sidste vandkande fra Xala er nok mest beregnet til indendørsbrug, da den kun kan indeholde 2,5l, men den kan sagtens holde til at blive brugt både inde og ude. Navnet er Bowli, da den er helt rund som en bold, dog med en lang tragt at vande ud ad. Ligesom de to andre vandkander fra Xala er Bowli lavet af plast. Den fås i fire farver - gammelrosa, dueblå, lysegrå/hvid og sort. Bowli vandkanden koster 125kr og kan købes her (pånær den sorte).
Alle tre vandkander har på siden et skævt kryds i en cirkel i overfladen, som er Xala logoet. Det er ikke iøjnefaldende, men en diskret dekoration.