Udsalg fra udenlandske webshops

Idag har jeg igen været udenfor de danske webshops og fundet gode tilbud hos internationale webshops. For at der ikke skal komme moms/told på varerne, har jeg kun valgt webshops i Europa. Jeg har tjekket, at de alle sender til Danmark, men jeg har ikke beregnet fragtprisen med i varernes pris.

Den første webshop er irske Makers & Borthers, som har minimalistiske messing oplukkere på tilbud. Jeg har tidligere nævnt dem i dette blogindlæg.
Oplukkerne er som sagt lavet af messing i et art deco inspireret design af geometriske former. Der er to forskellige designs, en lille tyk oplukker og en længere smal udgave. Begge koster €29,50 stykket og de kan bestilles her.

Messing Oplukkere

Den næste webshop er fra Sverige, nemlig Grandpa. Her har de en kande i rustfrit stål på udsalg. Kanden minder meget om dem, der bruges på cafeerne til at varme mælk i. Det kan den selvfølgelig godt bruges til, men også til bl.a. kakao, saftevand, vand eller juice.
Stålkanden kan indeholde 0,6L og koster 115SEK. Den kan købes her.

Staal Kande

En anden kande i en helt anden stil er en mælkekarton i porcelæn. Kanden er fra den hollandske webshop Gosto, og kanden er også dekoreret med klassiske Delft-blå blomster. Hældetuden er sølvfarvet, som giver anden et lidt mere moderne udtryk.
Mælekarton-kanden måler 25cm i højden og 7x10cm i omkreds. Kanden kan købes her til €12,50.

Kande Maelkekarton

Vi bliver i Holland men hos webshoppen Femkeido Shop, hvor de har puder fra det hollandske brand Lile Sadi på udsalg. Jeg har tidligere nævnt Lili Sadi på bloggen, og deres smukke designs. Puderne er i hvidt bomuldsstof med blå dekoration af en illustration af blomster. Mønsteret fylder ikke hele puden, men kravler nærmest op fra det ene hjørne. Den største pude måler 60 x 40 cm og koster €25. Den lille pude måler 45 x 45 cm og er sat ned til €28.

Lile Sadi Pude Kvadratisk

Sidste webshop i temaugen er Olsson & Gerthel fra Sverige. Her har de den smukke keramik serie Dusty Diamonds fra Anna Elzer Oscarson (AEO) på udsalg. Det er fade, skåle og kuglerunde krukker i keramik med smuk kantet overflade. De findes i forskellige pastelfarver og grå. Udsalgspriserne starter ved 245SEK og de kan købes her.

Dusty Diamonds Keramik