Temauge - Påskeæg og Ugens Tilbud

Nu er det blevet påske, og derfor skal der selvfølgelig være påske-tema på bloggen. Det vil derfor i denne uge komme til at handle om påskeæg.
Jeg tog lidt forskud i fredags, da DIY Fredag var en vejledning til at puste æg uden at bruge munden. På fredag kommer der en masse ideer til, hvordan de tomme æg så kan pyntes.

Da det er mandag, er der selvfølgelig også et nyt Ugens Tilbud. Og det kommer til at strække sig helt til tirsdag i næste uge, da mandag jo er helligdag, og jeg er i sommerhus uden internet-adgang og derfor ikke kan lave ændringer på siden.

 

Idag skal det handle om påskeæg, man kan komme noget inden i. Altså ikke de der papæg til slik, men smukke æg man gerne vil have stående fremme.

Royal Copenhagen har lavet de smukkeste påskeæg i porcelæn med flora danica motiver. Der er både æg som står, og æg som er liggende. Man kan også få æg til at hænge op, men det er æggene man kan åbne, jeg er mest til.
De stående æg (også kaldet bonbonniere) fås både som 12cm højt til 349,- og 16cm højt til 499,- mens det liggende æg er 8cm højt og 11,8cm langt og koster 349,- Kollektionen med påskeæggene har i år 10 års jubilæum, og motivet er tulipaner og birkegrene. De kan købes her.

Royal Copenhagen Stort Aeg

Georg Jensens Legacy serie er ikke som sådan en ren påske-serie, den kan sagtens stå fremme hele året. Dog synes jeg, deres bonbonniere er ret påskede. De er nemlig æggeformerne, men med riflet overflade. Der er to størrelser - en lille som er 12cm lang til 449,- og et stort som er 16cm lang og koster 649,- Et sæt med dem begge koster 999,- Legacy serien kan købes her.

Georg Jensen Bonbonniere Med Fyld

Noget mere neddæmpet og naturligt er de fine træ-æg fra Madam Stoltz. Også her er der to forskellige størrelser - et lille som er 10cm højt til 89,- og et lidt større på 12cm til 99,- Da træ jo er et naturprodukt, vil der ikke være to æg, som er ens. Der vil altid være små forskelle i træets overflade, hvilket, jeg synes, gør disse æg endnu mere smukke. De kan købes hos Pindhus.

Paskeaeg Trae

Jeg kan egentlig ret godt lide de fine små "sølvæg" fra Ib Laursen. De har en lækker blød form og søde graveringer af naive blomster. Igen er der to forskellige størrelser. Det mindste æg er 8,5 cm højt og koster 45,- mens det store er 13cm højt og koster 69,- Begge æg kan købes hos Rosen-lund.

Stort Soelv Aeg

Den sidste er faktisk ikke et påskeæg, men man kan godt lidt lade som om. Hvilket passer på de smukke Matroska vaser fra Qubus.
Det er tre babushka dukker i glas i tre størrelser, så de kan kommes indeni i hinanden. Hvis man bruger dem til påskeslik og påskeliljer, så kan de godt gå for at være påskeæg. De er nemlig så smarte, at de både kan bruges til opbevaring og som vaser.

Qub002a