Træprodukter med pang

Jeg er helt vild med de smukke træ-produkter fra Wind and Willow Home. Der er alt fra skåle og æggebægre til skærebrætter og lysestager, og alt er lavet i træ hvor en lille del af hver ting er blevet malet i en skrap farve. Der er også nogle i mere neutrale farver, men jeg er mest til det med pangfarver. Produkterne laves i lyst træ, så farverne træder meget tydeligt frem.
Farverne er ikke bare maling, men gummi, så det får også en helt anden overfladestruktur end det rå træ.
Hvert produkt er hånddyppet i gummiet, så alt er helt unikt. Endvidere bliver hver farve blandet i hånden, så der er heller ikke ret mange produkter i hver farve.
Priserne ligger på $8 for de små skåle og lysestager og op til $145 for en af de helt store skåle.
Se hele sortimentet her.