I december skrev jeg et bloginlæg om, hvad jeg ønskede mig i julegave. Derimellem var en Paloma hængekøje fra kojeshop.dk. Desværre var der ingen hængekøje til mig under juletræet.
I ferbuar blev jeg kontakter af Harald fra Køjeshop, som gerne ville forære mig en hængekøje, nu jeg ikke havde fået den til jul. Det blev jeg vældig glad for og takkede med det samme ja.
Nu var det lige at februar ikke helt var varm nok til at ligge i hængekøje i kolonihaven, og det samme med marts, så det er først nu efter påske, jeg har fået den hængt op.
Da vores kolonihave kun har et enkelt pjevset æbletræ, var det lidt svært at få en hængekøje op. Men jeg har heldigvis giftet mig med en handyman, som med et par stolper fik smækket et fast stativ sammen, som hængekøjen kan hænge på. Med et par kroge på bjælkerne og reb i enderne af hængekøjen, er det super nemt at hænge den op og tage den ned igen.
Siden Paloma kom op i haven, har den været er stort hit. Både manden og jeg er ret glade for at ligge i den. Hængekøjen er faktisk stor nok til, at der kan ligge to personer i den, vi har dog ikke turdet prøve at ligge der sammen, da den kan holde til max 160kg, og det kommer vi altså over tilsammen.
Der er ingen problemer med længden på hængekøjen, endda kan manden, som er nær ved 2m høj, sagten ligge der uden at få tæerne filtret ind i ophænget.
Jeg har meget let ved at blive køre- og søsyg, så de dage, der har været godt gang i blæsten, har jeg været lidt tilbageholdende med at ligge i hængekøjen, og blive vugget af vinden. Men det er nu gået meget fint, det kræver bare lidt tilvænning for min balancenerve. Når det er vindstille har jeg ingen problemer med at ligge i den, da det så er mig selv, som laver svingningerne.
Det er heller ikke noget problem at komme ned i og op af hængekøjen, hvilket jeg ellers havde frygtet. Den er rigeligt stor og tilpas stabil, til at det er nemt at få benene ud over kanten, uden man snurrer rundt.
Det er min første hængekøje, så jeg vidst ikke rigtig, hvad jeg skulle gå efter, da jeg skrev den på min ønskeseddel. Det var faktisk bare efter udseenet, jeg valgte Paloma hængekøjen. Den er i bomuldsstof med striber på langs i dæmpede grønne og blå nuancer blandet med hvid.
Jeg må sige, jeg har været heldig med mit valg. Den er smadder flot, og så ligger man altså rigtig godt i den. Fordi den er lavet af bomuld, kan luften trænge igennem, og man bliver ikke overophedet på bagsiden, når man ligger i den. Det er lidt koldt nu, hvor vinden er kold, men jeg er ret sikker på, det bliver rart, at huden kan ånde, og der kan komme lidt luft igennem stoffet, når det bliver højsommer og rigtig varmt. Indtil nu har jeg haft et tyndt tæppe med i hængekøjen, og det har fungeret fint. Både til at have over mig, men også som en ekstra isolering mod vinden, som blæser lige gennem stoffet.
Man har ikke tern presset ind i huden efter at have ligget et stykke tid i Paloma, da stoffet er tætvævet, og overfladen er derfor helt glat. Det sætter jeg stor pris på!
Jeg var i tvivl, om der skulle være træ-stivere i enderne af den hængekøje, jeg ønskede mig, for at man ikke blev klemt inde, men det er ikke noget problem. Fordi Paloma hængekøjen er 160cm bred, kan man sagtens blive omsluttet af den, hvilket jeg har benyttet mig af, for at vinden ikke skulle blæse lige hen over mig, og skærme lidt for solen i mit hoved. Hvis man gerne vil have den mere åben, kan man bare lægge sig på tværs, så holdes siderne nede.
Man ligger faktisk så godt i Paloma hængekøjen, at man godt kan tage sig en lille lur i den.
Manden vil gerne lige have en pude i nakken, når han ligger i hængekøjen, da folderne i stoffet mod enderne godt kan være lidt hårde for baghovedet. Nu ligger mit hovedet jo ikke helt så tæt på kanten som hans, da jeg er 30cm kortere, så det problem har jeg ikke haft. Og jeg synes faktisk ikke, jeg har skulle bruge en pude til at holde mit hoved, selv når jeg ligger og læser i hængekøjen; hældningen er lige tilpas til, at mit hoved kommer højt nok op.
Hvis man nu ikke er til blå og grønne striber, kan man få hængekøjer med sammen udformning men i andre farver hos kojeshop.dk. Der er selvfølgelig også andre modeller, alt efter om man er til hængekøjer i net, med tværpind, til hele familien, eller til at sidde i. Køjeshop har et MEGET stort udvalg!
Og hvis du lige som mig ikke ved, hvad du skal vælge, har de også en smart guide, der fortæller om de forskellige typer og hjælper dig med at finde den helt rigtige hængekøje til dit behov. Den kan du finde her. Den burde jeg måske have læst inden, jeg valgte at sætte Paloma på min ønskeseddel.
De har også stativer til hængekøjer, hvis du ikke har et par træer eller stolper at hænge den i.
Jeg vil gerne sige TUSIND TAK til Harald fra kojeshop.dk for den fantastiske hængekøje, som jeg er sikker på, der vil blive kamp om at ligge i. Det er der faktisk allerede lidt, og det er ikke engang sommer endnu.
Sponsoreret indlæg