Temauge forårets trends - marmor

Marmor er ikke nogen ny trend, da den smukke stentype har været fremme i indretningen et stykke tid. Men den holder fast endnu en sæson. Helt tilbage i 2011 havde vi et indlæg her på bloggen om marmorlamper, så det er ikke et materiale, der lige er blevet fundet frem til foråret 2015.
Den helt hvide marmor får mindre fokus dette forår, så det er de farvede udgaver, vi kommer til at se mest til. Det værende nuancer af grå, sort, grøn og brun.
Stenen skal fremstå så naturligt som muligt, hvilket passer fint med plantetrenden. Marmoret kan selvfølgelig formes, men det skal ikke males eller graveres. Det er den smukke overflade og stenens naturlige variationer og aftegninger, der skal vises frem. Det skal være unikt og rustik.
Du må gerne blande de forskellige farver, men pas på med ikke at overdrive.
Skifer er en anden stentype, der også stadig kan findes i indretningen, men lige som den hvide marmor vil det trække i baggrunden, og det er de farvede marmor varianter, som vil være dominerende.

Marmor kan bruges til mange forskellige ting i boligen og i stort set alle rum. Her er lidt forskellige produkter i marmor, hvor der er noget både i stor skala og mindre nipsting.

For at begynde i det store, så vil Ferm Living til denne sæson sende fire forskellige marmor borde på markedet. Der er tre størrelser Lille - Ø: 40 x H: 35 cm, Mellem - Ø: 40 x H: 45 cm og Stor - Ø: 70,5 x H: 35 cm
Det lille marmorbord fås i både rødbrunt og grønt marmor, mens mellem kun kommer i hvid/lysegrå og det store i sort marmor. Der er bordpladen som er i marmor, mens stellet med tre ben er i pulverlakeret stål i samme farve som marmoret (dog ikke marmoreret). Prisen er 1799,- for det lille bord, 1999,- for mellem størrelsen og 2995,- for det store. De er endnu ikke kommet på markedet, men de skulle være lige på trapperne. De kan allerede nu forudbestilles hos bl.a. Høghshoppen og Luxoliving.

Ferm Marmorborde Oppefra

Det er ikke til at komme uden om, at marmor er et oplagt materiale til lysestager. En, jeg rigtig godt kan lide, er den firkantede lysestage fra Skjalm P i brunt marmor. Det brune marmor har en karamel brun nuance med masser af aftegninger og linier i andre brune nuancer. Der er to forskellige udgaver, en til kronelys som måler 5x5 cm og 7cm i højden, og en til fyrfadslys som måler 7x7 cm og 8 cm i højden. De kan begge købes i Plints webshop, hvor den til kronelys koster 149,95 og den til fyrfadslys koster 289,95.

H Skjalm P Fyrfadsstage Marmor Brun

Der er tidligere blevet skrevet om Nordstjerne her på bloggen, og deres smukke marmorprodukter bliver endnu mere aktuelle denne sæson. Det er svært for mig at skulle vælge et enkelt produkt at fremhæve, fordi det hele bare er så fint. Så istedet vil jeg holde mig til deres ting i grønt marmor. Stenen har en smuk mørkegrøn nuance, som passer perfekt med den flaskegrønne farve, jeg omtalte i blogindlægget om trendfarver. Det grønne marmor har aftegninger i både lysere og mørkere nuancer.
Der er en fin lille skål til 149,-, som kan bruges til at lægge sine smykker i, eller som en fin slikskål. En kvadratisk bakke på 30x30 cm som koster 699,- Den kan bruges til at lave et lille stilleben på, til parfumeflasker på badeværelset eller til kontorartikler. Jeg bliver også nødt til at nævne den smukke kagerulle i grønt marmor, som måler Ø: 4 x L: 30,5 cm. Kagerullen er ikke bare pæn, men også praktisk, da der ikke er nogen håndtag eller fordybninger, hvor der kan gemme sig dejrester.

Marmorskaal Groen Nordstjerne

House Doctor har lavet nogle fine små skrin med låg. Der er tre udgaver - en i helt hvid, en i gråt og en i grønt marmor. Marmoræskerne måler Ø: 7 x H: 6 cm, så de er lige til at bruge til papirklips, som saltkar eller sukkerskål. De er også rigtig flotte bare at have stående på hylden som pynt. De kan alle tre købes i LivingSweetLivings webshop til 160.- stykket.

Marmoraeske Graa

Marmor har også sneget sig ind på plakaterne. by west har brugt det som baggrund på deres bogstaver r, d og k, hvor der er brugt en sort marmor. Der er også marmor på symmetrical plakaternes geometriske figurer, her er det hvid, grå og sort marmor. Det er selvfølgelig ikke den rigtige sten, der er sat fast på plakaterne, men foto af stenen, som er brugt.
Bogstav-plakaterne fås i 30x40 cm til 199,- og de geometriske plakater er både i 30x40 til 199,- og 50x70 til 349,- R Plakat Bywest

Update 2018: Desværre findes plakatfirmaet by west ikke længere.