DIY Fredag: Masking tape på urtepotte

Jeg er gået hen og er blevet forkølet, så denne DIY Fredag er en meget nem omgang. Mit hoved fungerer slet ikke godt nok til skrive noget langt og indviklet, eller være kreativ nok til at finde en rigtig kreativ ting at lave.

Så det er ide hugget fra hjemmesiden Create Craft Love, som faktisk har rigtig mange fine DIY ting. Det er en guide til, hvordan du kan friske dine urtepotter op med maskingtape.

Det kan anbefales at bruge en tape med et mønster, hvor man ikke så tydeligt vil lægger mærke til overlap. Så en stribet tape er ikke ideel, mens en med et tilfældigt mønster vil give et pænere resultat.

Create Craft Love har lavet potten til at skulle indeholde en sukkulent, men jeg synes nu godt, den kan bruges til andre planter også. Men hvis du har brugt en blomstret tape, skal du nok bare vælge en grøn plante, så det ikke bliver for meget blomst.

Materialer:
Urtepotte - helst i en lys farve, især hvis du bruger en lys tape
Masking tape, også kaldet washi tape
Saks eller hobbykniv

Pynt en urtepotte med maskingtape
1.
Kom tape på potten på den lodrette led, ikke rundt om potten. 
Fordi potten skråner indad mod bunden, vil tapen komme til at krølle, hvis du forsøger at sætte den på på den vandrette led. På denne måde er det opså lettere at få tapen pæn rundt om kanten i toppen.
Du vil være nødt til at lave overlap i bunden, hvor potten er smalles.
Lad der være lidt ekstra tape i toppen, så du har noget at bukke rundt om kanten.

Washi Tape Potte Paa Langs

2.
Bøj tapen rundt om bunden og klip eller skær overskydende tape væk, så det er en lige kant.

Washi Tape Potte Bund

3.
Gør det samme i toppen. På billedet var der allerede en plante i potten, så der kan tapen ikke komme så langt ned i potten. Men sørg for det kommer langt nok ned, så man ikke ser enderne af tapen, når der kommer en plante i, hvis du starter med en tom urtepotte.

Washi Tape Potte Top

4.
Kom en plante i din fine, maskingtape pyntede urtepotte.

Masking Tape Urtepotte