Sort/hvid plakater med botaniske motiver

Da jeg tidligere på året fik nogle plakater fra Desenio (læs mere i dette blogindlæg) var en af dem med nogle hosta-lignende blade i sort/hvid.
Jeg er bare blevet mere og mere vild med denne plakat siden.

Så idag har jeg valgt at skrive om plakater med sort/hvid fotos af blade, for jeg er nok ikke den eneste, som synes, botaniske motiver er flotte på plakater.

Der findes mange forskellige plakater med blade og planter, men når det skal være i sort/hvid og være fotos bliver udvalget pludselig meget mindre.
Der er noget 70'er over close-up fotos i sort/hvid af botaniske motiver, så det passer jo perfekt med macrame og store potteplanter, som også er fremme i indretningen for tiden.

Ofte kan plakaterne kun fås i store størrelser, og det, synes jeg, passer rigtig flot til de minimalistiske motiver, som får noget ekstra ved at blive forstørret.
Der er noget roligt over naturens skønhed.

En af mine favoritter til at lave sort/hvid closeup plakater af blade er den amerikanske fotograf Brett Weston, som da også har taget mange af sine fotografier i 70'erne og tidligere.
Hans plakater kan fås hos Allposters i mange forskellige størrelser og både med og unden ramme. Priserne begynder omkring 200,-

Brett Weston Leaf

 

På Etsy kan man nemt finde smukke sort/hvid fotos af blade og planter. Mange af dem er til download, så man kan selv få dem printet på det papir, man nu synes passer til.
Jeg kan ret godt lide italienske Lilia CREAZIONEs plakater. Der er både nogle i farver og nogle i sort/hvid. De koster omkring 45,- stykket til download.

Banana Leaf Poster

 

SOIL har også lavet nogle smukke plakater med botaniske motiver.
Flere af motiverne findes i både farver og sort/hvid og størrelser fra 30x40 til 70x100.
De er nu til salg på shoppen i sort/hvid i 30x40 til 155,- og 50x70 cm til 275,-. 

Soil Big Leaf 02

 

Belgiske Coco Lapine har lavet tre smukke fotoplakater med botaniske motiver af blade i sort/hvid. De hedder sjovt nok Botanical no. 1, 2 og 3. Hendes Palm Leaf plakater i sort/hvid er også meget smukke i al deres enkelthed.
De måler 50x70 cm og koster €38,50 stykket i hendes webshop. Køber du mere end én plakat er der fri fragt.

Botanical 1 Coco Lapine

 

Der er jo også Desenio plakaten som startede min facination af denne type sort/hvid motiver og dens søster med et palmeblad.

Palm Leaf Desenio