DIY Fredag: Opskrifter med græskar

Som jeg skrev i sidste uge, så er jeg ret glad for græskar.

Det bliver dog ofte bare til græskarsuppe eller som tilbehør til aftensmaden.

Jeg har været ved at kigge rundt på nettet efter inspiration til andre retter, hvor græskar indgår.

Det skal helst ikke være for besværligt, så jeg er gået efter nemme opskrifter, som ikke kræver alt for mange køkkenmaskiner og giver en masse opvask.

De opskrifter, jeg har fundet, bruger hokkaido græskar, men jeg tror også sagtens, at butternut squash kan bruges.
Det er de to spisegræskar, der er nemmest at finde i de danske butikker.
Pyntegræskar kan ikke spises! Og dem, man bruger til at skære ansigter i, er så store og vandige, at de ikke smager af noget.

Når man finder opskrifter på nettet, skal der ofte bruges græskarpuré, som laves ved at bage et græskar. Så er man også sikker på, der ikke er andet i end græskar, hvilket man ikke helt kan være sikker på, hvis purén kommer fra en dåse.

Græskarpuré

Skær græskaret i kvarte og rens for kerner. Husk at vaske det grundigt før du skærer i det.
Bages omkring en halv time i ovnen ved 175 grader - til det er helt blødt
Lad afkøle lidt og pil så skrællen af.
Mos kødet med en gaffel til en grov puré, eller kør det en tur i blender/foodprocessor evt. med lidt kogt vand.

Pumpkin Puree

 


Risotto med græskar

Hos Italien Dinner har de lavet en opskrift på risotto med græskar, hvor man først skal koge tern af græskar til mos sammen med boullion, som tilsættes risottorisene.
Det lyder rigtig nemt og lækkert, så det er kunne jeg godt finde på at give mig i kast med.
Du kan finde opskriften hos Italien Dinner.

Graeskar Risotto Opskrift

Jeg tænker måske lige at pifte den op med lidt ristet pancetta.


Chokolade-græskar-træffel-kage

Christiane Schaumburg-Müller har på sin hjemmeside ChriChri en opskrift på en blød chokoladekage med græskar, som lyder ret lækker.
Denne opskrift bruger græskarpuré, men her skal græskaret skæres i tern og koges istedet for bages.
Du kan finde græskarchokoladekageopskriften på ChriChri siden.

Graeskar Chokolade Kage

 


Græskarboller

Isabellas har en opskrift på boller med revet græskar.
Jeg tror, revet græskar giver endnu blødere og fugtigere boller, end hvis man bruger gulerod.
Lækre boller som er perfekte til en regnvåd efterårsdag.
Du kan finde opskriften på græskarboller hos Isabellas.

Graeskarboller

 


Pumpkin Spice Latte

Amerikanerne er jo helt vilde med deres pumpkin spice latte om efteråret, og det kan jeg sagtens forstå, for det smager jo skønt.
Hos Whole and Heavenly Oven har de en opskrift på den lækre drik med flødeskum og karamelsovs på toppen - man skal nok ikke tænke i kalorier, når man drikker sådan en fætter.
Pumpkin spice er ikke så nemt at finde i de danske butikker. Det er en blanding af kanel, ingefær, muskatnød, allehånde og nelliker. Du kan finde de korrekte forhold hos Betty Crocker, så du kan lave din egen pumpkin spice krydderiblanding.
Til Latten skal du både bruge krydderiblandingen og græskarpuré.
Hvordan du laver Pumpkin Spice Latte, kan du se hos Whole and Heavenly Oven.

Caramel Pumpkin Spice Latte Opskrift