Kludetæpper af læder

På Formland messen i sidste uge så jeg masser af forskellige kludetæpper i læder. Og dem er jeg faktisk blevet ret vild med.

Det ligner stort set et klassisk kludetæppe, men så er det bare strimler af læder istedet for stof, som tæppet er vævet af.
Læderet kan så være farvet, eller det kan være vævet i mønstre.

Noget af det, jeg godt kan lide ved læder kludetæpperne, er, at hver enkelt er helt unikt. Der vil altid være farveforskelle i læderstrimlerne, og da de bliver vævet i hånden, kan der også forekomme ujævnheder og fejl, som bare er med til at give tæpperne personlighed.

Jeg har faktisk købt nogle ensfarvede hjem til shoppen i dørmåtte-størrelse. Så det glæder jeg mig til at få til salg.
Men jeg kan ikke helt bestemme mig, om jeg også skal have nogle af de større tæpper til salg også. Og hvilke det så skulle være.

Her kan I se nogle af de mange udgaver jeg kiggede på på messen.

Hos Pure Culture, hvor jeg bestilte lædermåtterne, har de kun læderkludetæpper som lange løbere, der måler 75x200 cm og runde tæpper med diameter på 140 cm.
Lædertæpperne fra Pure Culture fås i en hel del farver, både ensfarvet og multi-colour, og der er ingen mønstre i vævningen. Enderne på tæpperne er lukket af med et fast stykke skind, så der er ingen frynser.
Løberne koster kun 479,- og de runde tæpper 599,- hvilket, jeg synes, er en rigtig fin pris for et skindtæppe.

Rundt Sandfarvet Laedertaeppe Pure Culture 

 

Hvis I følger LivingSweetLiving på Instagram, har I måske set det billede, jeg lagde op i fredags, af tre forskellige vævede lædertæpper fra A.U Maison (ellers kan I se det her, da det er første billede øverst på siden).
De har et meget bredt sortiment af lædertæpper, dog kun mønstrede men der er flere forskellige mønstre, med frynser eller uden, og så kommer de i forskellige størrelser. Så der er rigtigt mange at vælge mellem.
Mange af lædertæpperne fra A.U Maison kan fås hos TrendyLiving til priser fra 159,- for en måtte, til 799,- for et 140x200 cm gulvtæppe. Så heller ikke her skal man ud og give en formue for et lædertæppe.

Laeder Kludetaeppe Au Maison

 

Broste Copenhagen er nok det brand, som har det største udvalg af tæpper vævet af læderstrimler. Jeg blev en lille smule overvældet af, hvor mange forskellige farver, mønstre og størrelser de har.
Da deres udvalgt er SÅ stort (de har 7 sider med vævede tæpper i deres efterårskatalog), har jeg ikke fundet en enkelt forhandler af dem alle.
Jeg kan ret godt lide deres Zigzag model, der som navnet siger har zigzag mønster, og Gerda og Nor som har gyldne detaljer vævet med i tæppet.

Broste Zigzag Laeder Taeppe

 

Nu må vi se, om der kommer læder-kludetæpper i sortiment hos LivingSweetLiving i løbet af efteråret.