Noget meget simpelt men utrolig effektfyldt er at male med selvlysende maling.
Jeg stødt på disse syltetøjsglas på denne ungarske blog, hvor der også er en udførlig forklaring (også på engelsk, ikke kun ungarsk) på hvordan de laves. De ser lidt kedelige ud når det er lyst, men når det er mørkt skifter de fuldstændig karakter og bliver fantastisk smukke.
Man behøver ikke være så nøje med at pletterne er lige store, helt runde og med nøjagtigt mellemrum, det giver dem bare liv når de er helt unikke. Derfor kan man også sagtens få ungerne til at være med til at lave dem. Jo flere forskellige farver maling man bruger, des vildere bliver udtrykket.
Den selvlysende maling kan bl.a. købes i denne danske webshop eller hos denne britiske webshop, som har flere farver i mindre bøtter.