Har lige forelsket mig i nogle puder fra Nü Home (læs = har også købt...). Det er tøjmærket der også har lanceret en home-serie, der har samme rå, afslappede og let eteniske boheme-stil som deres tøj.
Jeg har nogle store enkle uldpuder, der trængte til et modspil og det blev bl.a. i form af den runde roset-pude i grå. Men jeg er også ret forelsket i puden med små runde broderede cirkler i grå og hvid. Den kunne også godt finde vej til min bolig... Priserne er meget overkommelige. Den runde pude kostede i kr. 350,- og den med broderi kr. 600,-
Men tjek lige puden med rib og den anden med bomber. Bomberne kan også fås på et tæppe i hvidt.
Priserne er alle inkl fragt - endnu en grund til at elske Nü Home!