Bag ministeriet står Martin Skovbjerg og Bo Benzon. Arkitektur Ministeriet laver både indretninger, produkter til bolig, byrum såvel indendørs som udendørs.
Jeg har længe ønsket mig en reol, der passer til vores hjem og ikke mindst vores ting. Den skal være specialdesignet og efter særlige mål, da den skal gå uden om en gammel skorsten, der ikke længere er i brug. De herrer synes umiddelbart at kunne levere varen såfremt jeg skulle vælge at lade dem bygge mig en reol. Især er jeg vild med de reoler, der udnytter hjørner.
Hylderne varierer i størrelse og dybte, hvilket jeg er ret pjattet med. På den måde kan jeg tilgodese store bøger og de mindre pocket books uden at spilde plads. Rummenes forskellighed giver et organisk udtryk, som jeg ellers synes kan være svært at opnå med en reol, da de meget ofte tænkes i bokse og kasser. Det er der naturligvis andre fordele med, men i mit tilfælde ville jeg ønske at lege med rumfornemmelsen og det reolen gør ved netop den.
Priserne er naturligvis forskellige da reolerne laves på bestilling.
PS med det navn de har givet deres firma er jeg sikker på at duoen ikke er uden humor og altid er klar på en udfordring i deres produktudvikling. Så giv dem endelig en grund til at fortsætte deres kreative virke.