Pynt julegaven

Man kan altid gøre sin gave lidt sjovere ved at give den ekstra pynt. Hvis man kommer noget ekstra udenpå pakken, skal man huske at holde papiret meget neutral, så det ikke kommer til at bliver over-the-top.

Man kan let lave nogle søde små kvaster ud af garnrester, som man kan hænge udenpå sine julegaver. Vikl garn rundt om to-tre fingre, bind et stykke snor rundt om garnet - hvis du bruger tre fingre kan man snor det rundt om garnet mellem to fingre, tag det af fingrene og klip enderne op i den modsatte ende end man har kommet snor. Sådan får man en fin lille kvast som er lige til at sætte på gaven. Man kan forsigtigt løsne en snor i toppen af kvasten, som man kan sætte gavebånden igennem.
Man kan også lave klassiske pompom'er og hænge på gaverne. Brug det samme garn som bånd og pompom'en kan fungere som en sløjfe.

De fine porcelænsfigure jeg skrev om i indlægget om til og fra mærker, kan også bruges som ekstra pynt på gaverne. Man kan vælge at sætte dem fast på selve gaven med en klat lim, eller ved at hænge dem fast i sløjfen. Hvis de bruges som pynt og ikke bare som gavemærkat kan man sagtens bruge flere forskellige på én gave.

Den enkle pakke kan pyntes op med gran eller andet stedsegrønt. Jeg kan godt lide den lille detalje, at granet er bundet som en lille krans hvor gavebåndet er bundet fast i, så det ikke er noget bånd i midten af kransen. Man kan også bare binde eller lime en fin grankvist på pakken.
En anden mulighed er at spraymale det stedsegrønne med guld eller sølv før man sætter det fast på gaven.

Små klokker vil også være en fin form for pynt på julegaverne. Det kan være en enkelt klokke bundet fast til sløjfen, eller en hel ranke af klokker.

Hvis man føler man har masser af tid inden jul, kan man sy nogle små figurer i filt, eller gå igang med hæklenålen og lave amigurumi figurer. Så får modtageren af gaven også en lille ekstra gave.

De små figurer i HAMA perler jeg skrev om i sidste uge, kan også sagtens bruges som pynt på julegaverne.