Er jeg den eneste, som har lyst til at spise is hele tiden den her sommer?
Det er bare sådan en god måde til lige at blive kølet lidt ned i varmen.
Desværre er det ikke helt sundt at spise is hver eneste dag, så jeg har istedet fundet nogle fine plakater med is som motiv.
Ok, de kan sikkert ikke køle på samme måde, som at spise en is gør, men de er nu meget dekorative at have hængende, også når det engang ikke længere er sommer.
Isplakaterne bliver ofte omtalt som børneplakater og plakater til børn, men jeg synes nu også sagtens, at de kan bruges i hele boligen ikke kun på børneværelset.
Af en eller anden grund er det ispinde, som jeg er faldet for, selvom jeg da også godt kan lide vaffelis både at spise og som motiv på plakater.
Is med krymmel
Plakatdyr har faktisk lavet ret mange forskellige plakater med is-motiver. Den, jeg er bedst kan lide, er den lyserøde is med krymmel. Det er en firkantet, pink is med krymmel i gul, blå, grøn og beige. Baggrunden bag den pink is er lyserød.
Isplakaten fra Plakatdyr findes i A5, A4, 30x40 og 50x70 med eller uden ramme. Prisen starter ved 39,-
Den lyserøde is med krymmel kan købes hos Plakatdyr.
Lemon Taste
Nynne Rosenvinge har lavet flere isplakater, og det var ret svært for mig at vælge en favorit. Lige nu har jeg lyst til en Lemon Taste, som ser ud til at være en frisk, læskende is i sommervarmen.
Denne is er gul og hvid marmoreret med sort top og pind. Baggrunden er en sart lyserød nuance.
Den gule is fra Nynna rosenvinge har A3 størrelse og koster 199,-
Lemon Taste plakaten kan købes hos Nynne Rosenving.
Is-Plakat
Dessinas Is plakat viser en lyserød is med sort top. Der er lige blevet taget et par bidder øverst på isen. Baggrunden er hvid.
Dessina skriver, at de kan personliggøre plakaterne, så er du ikke lige til jordbæris, kan du måske få lavet en udgave med grøn pistacieis eller gul citronsorbet.
Plakaten med den lyserøde is fra Dessina måler 30x40 cm og koster 199,-
Is-Plakaten kan købes hos Dessina.
Ice Cream
Marenbergs Ice Cream har ikke kun én, men to ispinde. Isene er tegnet med akvarel, som får dem til at se en smule smeltende ud. Den venstre is er blå, mens den højre er grøn. Baggrunden bag de to is er lysegrøn.
Plakaten med de to is fra Marenberg har A3 størrelse og koster 270,-
Ice Cream plakaten kan købes hos LivingSweetLiving.
Ispind Grinebider
Made By Thomas har lavet plakater med velkendte is som Københavnerstang, Kung Fu og Champagnebrus, men det er nu Grinebider isen, jeg er faldet for. Det er ikke en is, jeg kender fra "den virkelige verden", men den ser ret god ud.
Isen på plakaten har tre lag - rød jordbæris nederst, brun chokoladeis i midten og sort chokoladeovertræk med hvid krymmel øverst. Der er taget en bid af den øverste del af isen.
En fin, lille detalje er, at isen er ved at smelte, så der løber lidt nedad ispinden.
Baggrunden bag isen er en lys sandfarve.
Plakaten med den trefarvede ispind findes i 30x40 og 50x70 til hhv. 200,- og 350,-
Ispind Grinebider plakaten kan købes hos Moire CPH.