Pastelfarvet porcelæn fra Urban Cartel

Urban Cartel fra Melbourne i Australien laver forskellige produkter i keramik.

Jeg har forelsket mig i deres små mælkeflasker i pastelfarver. De har kun fået glasur på indersiden, så kan holde (350ml) væske, men har en mat og ru yderside.
De små flasker bliver lavet i porcelæn i hånden og brændes ved meget høj temperatur, hvilket gør, at de er ret holdbare.
Flaskerne kommer i seks sarte farver Glacier, Ocean, Citrus, Cherub, Concrete og Slate. Hver flaske er 18cm høj og 6,5cm bred.
Prisen for en flaske i valgfri farve er omkring $30 USD og kan købes i Urban Cartels Etsy shop her.

I samme stil som de små mælkeflasker laver Urban Cartel også andre smukke ting i pastelfarvet porcelæn.
Der er skåle, der ligesom flaskerne kun har fået glasur på indersiden, så de er blanke indeni og matte undenpå. Prisen for disse starter ved omkring $30 USD for den mindste og op til omkring $52 USD for den største.
De laver også små skåle med hældetud til samme pris.

Urban Cartel laver også søde, små sky tallerkener (som jeg før har nævnt i dette blogindlæg) i de samme pastelfarver til omkring $19 USD
Og pastelfarvede tallerkener i hjerteform med guldkant til omkring $27 USD.

Kig forbi Urban Cartals Etsy shop og se alle deres smukke ting.