DIY Fredag: Blyantsholder af konservesdåse

Jeg har det altid dårligt med at smide konservesdåser i skaldespanden, men her i Århus har vi desværre ikke genbrug af aluminium, så der er ikke rigtigt andet at gøre.
Men man kunne jo upcycle dåserne og give dem en helt ny funktion.

DIY Fredag i denne uge giver en vejledning til, hvordan du let kan lave en konservesdåse om til en blyantsholder.

Materialer:
Konservesdåser - helst dem med åbning hvor der ikke skal bruges dåseåbner, for at få den pæneste kant
Maskingtape (også kendt som washi tape)
Farverige klistermærker

Materialer Blyantsholdere

Sådan laver du en blyantsholder af en aluminiumsdåse

1.
Fjern papiret rundt om din dåse og vask den grundigt.
Der kan sidde lidt klister tilbage på dåsen, som ofte kan skrabes væk. Lad være med at prøve med en skuresvamp, den vil bare lave ridser i dåsens blanke overflade.
Tør evt. dåsen af med husholdningssprit på ydersiden, så du får det sidste snavs og fedt væk, så tape og klistermærker sætter sig bedre fast.

Rene Konservesdaaser Til Blyantsholder

2.
Jeg er temmeligt klodset, så jeg er sikker på, jeg nok skal skære mig på dåsens kant. Så jeg har valgt lige at give den en omgang maskingtape, så den ikke er helt så skarp. Jeg har brugt en sølvfarvet tape, som passer til dåsen farve, men du kan selvfølgelig også bruge en mere farverig tape, alt efter smag.

Kom Tape Rundt I Kanten

3.
Pynt din dåse med tape og/eller klistermærker.
Jeg har givet en dåse maskingtape i sort, sølv og sort/hvid striber og en anden dåse runde klistermærker i pink.
Masking tape dåsen er lidt mere gylden i overfladen, så jeg synes ikke de pink klistermærker passede til den, så den fik det neutrale tape.
Her har du helt frie hænder til at vælge farver og former på tape og klistermærker.

Kom Maskingtape Om Daasen

4.
Kom blanter og andre skriveredskaber i din dåse, for den er klar til brug og pynte på dit skrivebord.

Holdere Til Blyanter