Mobiler forbindes ofte med noget let og luftigt hvor primærmaterialet er træ. Det er ikke tilfældet her fra amerikanske Fort Makers. Til gengæld så bidrager træet som materialet med en anden form for detalje og varme til designet. En spændende konstellation, jeg godt kunne tænke mig at se mere af i Danmark.
Indtil det sker må jeg nøjes med at se lidt på denne og overveje om jeg vil ofre en leverance samt told fra USA på at få denne hjem. Designeren er Brooklyn baserede Noah Spencer. Han har designet andre mere kunstneriske mobiler end den jeg er faldet for.
Det nærmeste danske alternativ jeg kan finde er kasperkaspers (Kasper Friis Meldgaard) mobiler, hvori der indgår kork, læder mm. Dem har jeg omtalt før. Der er helt utroligt smukke og er små kunstværker.
Mobiler er gode at bruge i højloftede rum eller rum, hvor der ikke er så meget andet pynt og nips. De fanger mit blik og jeg kan sidde og blive helt zen.agtig af at se på hvordan den snurrer rundt om sig selv, alt efter hvordan luften i rummet bevæger sig fra de mennsker der går forbi, døre der åbnes osv.
Prisen for den første mobile - og den jeg faldt for er $ 600,-. Resten $ 800,-
Følg dem også på Facebook og få de nyeste opdateringer omkring deres designs og andre kreative idéer.