Kæmpeakvarel og blækklatter - stort billede fra Paradisco Productions
Det ligner store akvarelpletter og blækklatter, men er på et rigtigt lærred med ramme og en bagbeklædning. Jeg er vild med udtrykket - grafisk møder akvarel og så op i den størrelse!
Pt har Paradisco Productions nogle store rammer til salg til en uhørt lav pris.
Vi har tidligere omtalt Paradisco Productions, men med dette super skarpe tilbud der er kommet, tåler det en gentagelse.
Måske har du én af de her boliger, hvor der er højt til loftet. Måske noget relativt nybygget, hvor der er leget lidt med rummet i højde og bredde, nogle store rum og ikke mindst nogle store vægge, der hurtigt kommer til at "sluge" en plakat i 50x70. Du overvejer måske noget tapet eller at male væggen…? Eller mangler du det store billede til sengegavlen vi omtalte tidligere på måneden?
Jeg ville overveje at få én af illustrationerne fra Paradisco Productions. Kvinden bag er Tina Rud Pedersen og hun har formået at skabe nogle billeder og et udtryk, der gør sig til moderne minimalistiske bolig, men også sammen med mere klassiske møbler ala Wegner og Mogensen.
De grå, hvide og sorte farver gør det nemt at vælge farver og ikke mindst skrifte farver i rummet. Billederne gør sig til både de mørke og dybe farver ala petroleum, marine, karry, bordeaux o.lign. men også til pasteller gul, mintgrøn, gammelrosa osv.
Målene på de store illustrationer til særpris er H240 x B136 cm eller H280 x B 136 cm. Begge størrelser har en rammedybde på ca 5 cm og er så stive i ramme og bagbeklædning at de kan stå på både gulv og hænge på væg.
Begge størrelser er lavet med flere motiver, så har man lidt mere mod på de rosa farver kan man jo også kaste sig ud i f.eks. flamingoen.
Det viste billede med Inked er en kunde i Vanløse, der har fået det hjem. Behøver jeg at sige, at hun er meget glad for billedet?
Billederne har været brugt i forbindelse med noget udstilling og det er derfor man kan få den til den super skarpe pris af 4900,- for de små og 5900,- for de store. Normalprisen er op til kr. 15.000,-
Hvis du er interesseret i billederne, skal man kontakte Tina fra Paradisco Productions på paradisco.productions@gmail.com
Synes du umiddelbart at de er lidt for store, men rigtig godt kan lide hendes udtryk, skal du ikke lade dig skræmme af størrelserne. De laves i mange størrelser. Pris fra kr. 60,-
Følg med i Tina Ruds arbejde enten via Facebook eller Instagram.