Nu er der kun en uge til juleaften. Så det er ved at være op over med at få købt de sidste julegaver. Jeg blev selv færdig med at købe gaver igår.
Der er mange ting på min ønskeseddel, men ca. 2/3 af listen er bøger. Her får I nogle af mine gaveønsker til boligen.
Det kunne være rigtig rart med en hængekøje til kolonihaven. Det skal helst være en ude stativ, for jeg ved ikke hvor jeg skulle stille sådan et i vinterhalvåret.
Jeg synes Paloma fra Kojeshop.dk ser ud til at være en god mulighed. Den er dejligt stor (faktisk stor nok til to personer), den har fine, dæmpede farver og kan tage op til 160kg. Prisen for denne hængekøje er 525kr.
Jeg har været vildt med Bjørn Wiinblads streg lige siden jeg var barn. Jeg har fundet lidt af hans gamle ting på loppemarkeder og genbrugsbutikker og har fået lidt fra min mor og svigermor. Men de nye ting er nu også meget fine. Jeg har købt en af skålene, som har en rigtig fin størrelse, så sådan nogen vil jeg gerne have flere af. Kopperne er også flotte og bakkerne og vaserne... ja faktisk det hele. Så Bjørn Wiinblad tingene fra Rosendahl er også på min ønskeseddel.
Noget af det blødeste sengetøj vi har er fra Södahl, og det er bare så skønt at kravle ned under en dyne med dejlig blødt sengetøj. Desværre er det ved at være så slidt at der huller i hjørnerne, så det kunne nok godt trænge til en udskiftning. Södahls Hills sengetøj har en fint grafisk mønster og er vævet af det lækre bløde bomuldssatin, så det burde være en værdig erstatning. For tiden er det sat ned til 299,95 pr sæt hos Södahl. Hills sengetøjet fås i lys grå/mørk grå, mint/hvid og rosa/orange, jeg er mest til det grå.
Der er stadig (lidt) plads på min galleri-væg med dyr, og til samlingen kunne jeg godt bruge en af By Vogt plakaterne i A4 størrelse. Jeg kan ret godt lide Mr. Bear, men jeg har jo allerede Love a Fox isbjørnen oppe, så det skal nok være et andet dyr end bjørn. Giraffen er min næste favorit, men den skal hænge ved siden af en Sofie Børsting plakat i mintgrøn, så det går nok ikke med giraffens klare grønne farve. Så det bliver nok Mrs. Dear, for jeg har også allerede en ræv på væggen, så Cousin Fox går heller ikke. By Vogt plakaterne koster 110kr i A4 størrelse og 290kr i 50x70 cm.
Det er ikke første gang den er med på min ønskeseddel, men jeg har stadig ikke fået en bagesten.
Hos Inspiration har de for øjeblikket tilbud på dem, hvor både en rund med ø39 cm og en kvadratisk som måler 39 x 39 cm er sat ned til 149,95. Bagestenen er lavet af stentøj og kan give brød og pizza lækker sprød skorpe. Til begge udgaver medfølger en brød-spade, så man ikke så nemt kommer til at røre ved den meget varme sten i ovnen.
Update 2015 - Södahl sengetøjet er udgået.