Der er intet som et godt tilbud og i dag og i løbet af de næste par uger vil der på forskellige tidspunkter være lagersalg i Århus.
Anne Black har i Mejlgade 35 et udsalg af 2. sortering d. 12. og 13. juni. Man kan aldrig helt vide hvad der er med, men det er som regel ting, hvor farve og form ikke helt har levet op til standarden på Anne Blacks produkter.
I dag har det lokale firma Gran Living sidste dag i denne omgang af lagersalg. Firmaet er måske ikke kendt af så mange ved navn, men de har specialiseret sig i at lave tilbehør til flere møbelhuse som f.eks. Bolia. Man kan finde Gran Livings lagersalg på adressen Nannasvej 7 i Åbyhøj.
By Nord har i den kommende uge lagersalg fra d. 29. maj til 1. juni på adressen Dansk Factory Outlet, Anelystparken 13, Tilst. Der kan man forvente at finde masser af bløde produkter og dyreprints - udgåede varer og 2. sortering.
Er du mere til unika og designprodukter er der faktisk mulighed for at dykke ned i lokale designere og kunsthåndværkeres produkter på Latinerfestivallens kunsthåndværkermarked i dag.