Lækkert strik til boligen

Man behøver ikke et hav af farver og prints på en pude for at den ser lækker og eksklusiv ud. Se bare de lækre strikpuder og -plaider fra Holm og Dürr. Jamen det kan jeg da selv lave, siger du måske. Men sådan er vi jo ikke alle der har det og skulle jeg kaste mig over strikkepindene så er der ingen garantier for at jeg opnår den flotte ensartethed i strik eller nogen sinde bliver færdig...

Charlotte Holm og Peter Dürr er inspireret af naturen. Det skinner igennem materialevalget der er 100% ren bomuld. Det betyder at man kan bruge puderne hele året og at de passer fint i såvel sommerhus, på terassen som i sofaen foran brændeovnen mens vinterstormene raser.

Funktionaliteten er vigtig for designerparret og har derfor tilføjet lidt ekstra i længden på plaiden. De synes det er vældig irriterende at skulle krybe sammen under et tæppe. Idéen er slet ikke så tosset. Målet ender på 140x210 og prisen er kr. 699,-

Puderne har en størrelse, der passer til de fleste sofaer (45x45cm), pris inkl fyld kr. 499,-

Begge ting kan fås med forskellige strikketeknikker samt farver.

Pt kan man købe striksearien hos A Room Above, Frederiks Allé 114 i Århus og inden længe også hos københavnske Mumuland.