Da jeg besøgte Designtrade messen i august, blev jeg fanget af de smarte og meget farverige øreringe fra BAKS.
Bag BAKS er Kirsten Bak, som har vundet flere priser for sine smykker. Hendes filosofi for smykkerne er "Jewellery is a reflection of your personality".
Øreringene i hendes Hverdagspoesi serie er lavet af genbrugte melaminplader, som man bedst kender fra smørebrikker, serveringsbakker og køkkenbordsoverflader, mens selve ørestikken laves af genbrugsmetaller fra gamle smykker, som smeltes om.
Det var netop den gode historie, med genbrugsmaterialerne hvor man får associationer til produkter der har en helt anden funktion end smykker, som jeg faldt for. Sammen med det smarte design selvfølgelig.
Oveni har BAKS Hverdagspoesi øreringene den smarte funktion at de kan vendes, så man får faktisk to par øreringe i ét. Der er otte forskellige farvekombinationer, som igen findes tre forskellige former rund, cirkel og sekskantede. Dertil kommer at de runde fås i fire størrelser mens cirklerne og de kantede hver fås i to størrelser og alle øreringene fås med enten sølv eller rhodinerede ørestikker. Så Kirsten giver rigeligt af valgmuligheder!
Nogle farvesammensætninger er med farver som ligger tæt op ad hinanden, som grøn og isblå eller klar blå (som kaldes lilla) og turkis blå, mens andre par har en stor kontrast i farverne, såsom rød og mørkeblå eller mørkeblå og lys rosa. Under alle omstændigheder vil man få et par øreringe, hvor man kan skifte farve alt efter tøj eller humør. Hvordan farverne ser ud ændrer sig virkelig meget alt efter hvilken størrelse og form øreringene har, så et par som ser elegante ud i den lille udgave kan godt virke lidt voldsomme i en større størrelse, mens et lidt kedeligt par i lille størrelse bliver rigtig smart når den kommer op i størrelse. Hvilket jo ikke gør det nemmere at vælge!
Indtil videre har Kirsten kun cirklerne og de runde øreringe til salg på sin egen hjemmeside her, men de kantede er på vej også. Priserne for de fine vendeøreringe starter ved 200kr.
Jeg har været så heldig at kunne give et par af de fine BAKS Hverdagspoesi øreringe væk til en heldig vinder. For at det ikke skulle blive alt for indviklet med de mange forskellige kombinationer af øreringe, har jeg i fællesskab med Kirsten udvalgt fire farvekombinationer i den lille runde (ø 9cm) og den kantede (ø 9cm) udgave med sølv stikker, som du kan vælge mellem.
De fire kombinationer er
A: blåsort / rosa
B: lilla / turkis
C: gul / lilla
D: mørkegrøn / isblå
For at deltage i konkurrencen skal du bare fortælle, hvilket af de fire par som er vist på det første billede ovenfor, som du helst vil vinde, og om det skal være runde eller kantede.
Du kan både deltage ved at skrive dit valg i kommentarfeltet her på siden, eller på konkurrencen på LivingSweetLivings Facebook side.
Konkurrencen løber ind til onsdag d. 8. oktober kl.12, hvor jeg udtrækker den heldige vinder af et par BAKS Hverdagspoesi øreringe.