Gakkede Gangarter Ur

For mig står Monty Python som noget af det mest unikke og mest underholdende britiske comedy der nogensinde er blevet lavet. Deres sketch med de gakkede gangarter er jo en klassisker og derfor er jeg også meget begejstret for det fine vægur med John Cleese i midten hvor hans ben fungerer som visere - Meget gakket gangart når klokken er 11.10.
Det er ikke et ur man kan købe, men man skal selv igang med fingerfærdigheden for at få sig et Silly Walks Clock. Heldigvis har svenske Susanne lavet en hel blog bare med information om, hvordan du kan lave det sjove ur. Den finder du her.
Her finder du alt fra materialeliste, download af motiv og en godt illustreret forklaring på hvordan man samler uret.
Beskrivelsen af uret er uden en sekundviser, men skulle man ønske sådan en på sit gakkede gangart's ur kan man jo give John en paraply som den sidste viser. På bloggen kan man også se billeder af Gakkede gangarter vægure andre folk selv har lavet, så man kan få lidt ekstra inspiration.
God fornøjelse, jeg tror vist jeg skal igang med at lave et ur selv!