Lige om et øjeblik - helt præcist i morgen - har jeg et skolebarn. På en eller anden vis er det slut med alt det udskyldige, og det synes jeg er ganske forfærdeligt. Samtidigt er det en stor dag, der skal markeres.
Havde jeg været en smule hurtigere havde jeg nået at anskaffe mig den fine flagranke fra KGB aka Kristina Green Bonne. Flagene er lavet af træ og sat på en brun lædersnor. For det første er farverne lige mig og samtidigt, så er der noget over at denne række af flag ikke er bløde og i klare farver. Jeg ville med stor glæde tage den frem, til hver en lejlighed, hvor der var det mindste at fejre. Det kunne være det skulle fejres vi mødte til tiden om mandagen, at vi ikke glemte gymnastiktøjet tirsdag, at vi fik tanket bilen onsdag... Med andre ord: den er så flot den bør hænge fremme hver dag!
Produktet er langtidsholdbart og er bestemt ikke underlagt et modens lune vedrørende farver.
Den kan købes via Artrebels og koster kr. 223,-