DIY Fredag: Pynt en vase med tatoveringer

Har du en kedelig vase eller potteskjuler med glat overflade, du godt kunne tænke dig at pifte lidt op?
Så skal du bare have fat i nogle midlertidige tatoveringer. Altså sådan nogen man sætter på armen (ofte på børn) med lidt vand.
De klæber nemlig også fint på andre ting end hud, såsom glaseret keramik og glas.

På Etsy kan du købe nogle rigtigt fine midlertidige tatoveringer (bare søg på "temporary tattoo"), der vil være vildt flotte som dekoration på en ensfarvet vase.

Tatoveringerne sættes på vasen på samme måde som på hud.
Følg vejledningen til den tatoveringen du vil overføre, og wupti, så har du en pyntet vase.

Materialer Tatovering Vase


Det er nemmere end decoupage, og så kan du fjerne tatoveringerne igen med lidt acetone, hvis du bliver træt af motivet.

Jeg vil anbefale, at du bruger en ensfarvet vase eller potte, for at motivet på tatoveringen ikke skal konkurrere med mønster på vasen.

Ideen kommer fra The Crafted Life

Vase Med Midlertidig Tatovering