DIY Fredag med udsalg

Det har ikke været en let opgave at kombinere udsalg med DIY Fredag. Men jeg har da fundet et par muligheder med hobbyartiker på udsalg, som kan bruges til noget boliginteriør.
I får altså ikke en vejledning til at lave et produkt, men foreslag til artikler som kan bruges til et kreativt projekt, som samtidig er på udsalg.

Panduro hobby har et afstøbningskit med gips på udsalg, hvor man får hobbygips, ramme 21x26 cm, øje til ophæng, farver (gul, rosa, lilla, blå, turkis, grøn, sort, guld), pensel, lim og vejledning til 99,- Du kan købe det her.
Om man så vil bruge gipsen til at lave aftryk af børnenes fødder og hænder, hundens poter eller måske til aftryk af et kys er helt op til en selv. Når aftrykket er størknet, sættes det ind i rammen som et fint lille minde.

Afstoebning Kit Indhold

En anden hobbyartikel, man kan bruge til hjemmet, er transfer papir til tekstil. Hvis du, lige som jeg, finder sjove DIY projekter på Pinterest, kan man ofte stå og mangle netop transferpapir. Med sådan noget, kan man overføre billeder og grafik fra computeren via en ink jet printer til stof.
Du printer bare det ønskede motiv ud på transferpapiret, som så lægges på det stof man vil have det på, og overføres med et varmt strygejern. Meget nemt. Der følger selvfølgelig en mere udførlig vejledning med tranferpapiret.
Med tranfer papiret kan du bl.a. pynte puder, indkøbsnet, tøj, gardiner og andet lyst stof med egne billeder eller grafik.
I pakken er der fem A4 ark transferpapir, og pakken koster på udsalg 79,- Den kan købes her.

Transferpapir Panduro

Synes du det er lidt uoverskueligt at skulle til at printe og overføre billeder til stof, kan man få fotoprint på udsalg hos Stoff og Stil.
Fotoprint kan bruges til puder i stil med By Nord puderne, jeg omtalte i indlægget om blødt udsalg.
Der er forskellige motiver og størrelser på det fotoprint, som er på udsalg. Det kan vel ikke undre nogen, at det er udgaven med en giraf, jeg er faldet for. Stofstykket måler 64x68 cm og koster 20,- på udsalg. Et andet fotoprint, jeg godt kan lide, er i jersey med motiv af en storby. Dette stykke måler 37x55 cm og er sat ned til 29,95
Begge fotoprint er i sort/hvid.

Giraf Fotoprint Stof