DIY Fredag: Marmoreffekt med neglelak

På Pinterest er det ikke til at komme udenom marmor-effekt lavet med neglelak.

Sidste år gav jeg, i samarbejde med niecen, små fyrfadsstager i neglelak.
Det kan godt være lidt svært, at få det til at blive rigtig pænt.
Heldigvis er jeg ikke den eneste, som synes det.
Så hos bloggen Destination Decoration kan du finde en rigtig fin vejledning til, hvordan du laver marmoreffekt med neglelak. Og hun kommer også med en masse tips til, hvad du IKKE skal gøre.
Den vejledning kan finde her.

Marbled Or Watercolor Nail Polish Mugs1

 

Jeg har samlet nogle af de ting, du kan give et nyt udtryk med marmoreffekt.

Glaseret porcelæn
Vælg noget porcelæn med hvid glasur, så marmor-effekten rigtigt kan ses.
Destination Decoration har brugt kopper i sin tutorial.
Jeg kan personligt bedst lide, når hankene ikke får farve. Hvis du har det på samme måde, er det en god ide lige at dække den til med maskingtape eller malertape, inden du begynder at dyppe koppen i neglelak.
Du kan også lave et helt sæt med kopper, underkopper og desserttallerkener.
Det hele kan laves med én farve neglelak, men jeg kan godt lide at alt ikke er ens, så jeg ville nok vælge forskellige farver, så der er en enkelt tallerken, kop og underkop i hver farve.

Porcelaen Med Neglelak Marmor

 

Husk at neglelakken ikke rigtigt tåler maskinopvask, så vask porcelænet op i hånden for at få effekten til at holde længst muligt.

 

Glas
Det behøver ikke være drikkeglas, det kan også være kander, vaser, lysestager og andet lavet af glas, du giver marmor-effekt.

Glas Med Marmor Effekt I Bunden

 

Påskeæg
I dette års indlæg om pyntning af påskeæg, skrev jeg om at give dem marmor-effekt med neglelak.

Paaskeaeg Med Marmoreffekt Neglelak

 

Papir
Du kan lave smukke billeder til at hænge på væggen, pynte kuverter eller måske til-og-fra-kort til julegaverne med marmoreffekt lavet af neglelak.
Det gøres på præcist sammen måde som alt det andet, ved at dryppe neglelak i vand og dyppe papiret heri.
Sørg dog for at lægge papiret i vandet, så det ikke bliver vådt på begge sider.
Effekten kan også laves på papæsker og er en nem måde at gøre en kedelig skotøjsæske fin på, så den kan bruge til opbevaring.

Papir Marmor Effekt Neglelak

 

Stofbånd
Lav dit eget helt unikke gavebånd af et bredt bomuldsbånd givet marmoreffekt med neglelak.
Her skal båndet bare dyppes i vandet med neglelak og så trækkes forsigtigt op, så der kommer farve på begge sider af båndet.

Baand Med Marmor Effekt Diy

 

Billeder kommer fra:
Destination DecorationNouvelle DailyEskaa MakesLovely IndeedPlace of my TasteOh Happy DayPolkadot BrideCarolyns HomeworkMad in CraftsDesign MomEbaySay Yes og Cup of Jo.