DIY Fredag: Kvast af broderitråd til nøglering

Min nøglering er for nyligt gået i stykker. Så jeg skal have mig en ny, så jeg kan kende min nøgle og lettere finde den (ting har det med at blive væk for mig).
Hvorfor ikke lave en nøglering selv?
Jeg bestemte mig for at lave en kvast, så den ikke er for tung og hænger og generer mit knæ, når jeg kører bil, men en kvast er tilpas stor og farverig til, at den bør være nem at finde.
Så det er, hvad der er denne uges DIY Fredag - en vejledning til hvordan du laver en kvast-nøglerring af broderitråd.

Kvaster kan bruges til andet end en nøglering. De kan sættes i hjørner af puder, fodskamler eller tæpper, på et bogmærke eller som pynt på en snor bundet rundt om en potteplante, gardiner der er trukket fra, eller hvor man lige vil pynte op med en kvast.

Jeg havde en lille karabinhage fra den ødelagte nøglering, som jeg har genbrugt. Jeg vil ikke anbefale at bruge en nøglering-ring, da tråden på kvasten kan sætte sig fast i spaltningen og blive revet over.

Skal kvasten bruges til pynt og ikke en nøglering, skal man ikke bruge en karabinhage, men binden snoren om en perle istedet.

Materialer til nøglering med kvast
Broderigarn
Perler
En lille karabinhage
evt. sølvtråd

Materialer Kvast

 

Lav din egen nøglering med kvast af broderitråd

1.
Bind en enkelt tråd fast i karabinhagen med en løkke. Tråden skal være min. 40cm lang, og da den sættes fast på midten, vil den kun være halvt så lang men som to snore. Jeg brugte et stykke broderigarn, men det er ret tykt og det er ikke alle perler der kan gå hen over når der er dobbelt. Du kan også vælge en tyndere tråd, men sørg for at den er slidstærk, så kvasten ikke falder af karabrinhagen.

Bind Snor I Krog

2.
Sæt perler på snorene. Vælg perler, du synes, passer til det broderigarn, kvasten skal laves af. Jeg ville ikke have det for voldsomt, så jeg tog to små sølv perler og en større i mørkegrå perlemor. Jeg ville have haft en lille sølv stopper i bunden, men tråden var for tyk til at gå gennem det lille hul, så det blev en lille sølv perle istedet.

Perler Paa Snor

3.
Vikl dine broderitråde op i den ønskede længde. Jeg viklede dem rundt om et spil kort, det passede nogenlunde med den længde, jeg ville have min kvast.
Der behøver ikke være lige meget af alle farverne. Jeg holdt lidt igen med den pinke og havde mest af den mørkegrå.

Traad

4.
Klip enderne på trådene op, så du har en masse korte tråde.

Traad Opklippet

5.
Læg trådene ovenpå hinanden i den rækkefølge, de skal være på kvasten, hvor det inderste på kvasten ligger nederst.

6.
Læg din stak af broderigarn op til perlerne, ind imellem de to tråde. Sørg for at der er lige meget broderitråd på begge sider af tråden med perlerne.

Bind Snor Sammen

7.
Bind en stram knude på tråden rundt om kvastens snore. Når du er sikker på knuden er stram nok til, at den ikke går i op, kan du klippe enderne af tråden af.

Bind Snorene Sammen

8.
Et lille stykke nede på trådbundtet, lige under perlerne, vikler du et stykke snor rundt. Bind igen en stram knude, som ikke skal kunne gå op, og klip enderne af.

Traad Vikles Om Kvasten

9.
Vikl sølvtråd rundt om snoren, for at give lidt ekstra dekoration til kvasten.

Pynt Med Sloevtraad

10.
Nu er kvasten næsten færdig. Du skal bare lige klippe enderne til, så de er lige lange.

Klip Ender Til

11.
Sæt din kvast på din nøgle, og den skulle gerne være nemmere at finde.

Faerdig Kvast