DIY Fredag: Glimmer i vase

Denne DIY Fredag er engentlig ikke en vejledning, men mere et tip, så det er heller ikke noget, som tager vildt lang tid at lave, men er meget effektfuldt.

Det handler om glitter og palietter.

En smule (eller en del alt efter din smag) glimmer i en vase kan gøre den meget mere festlig.
Ved at komme glimmeret ned i vasen, får man en helt anden effekt, end hvis det var sat fast uden på vasen. Og det er (nogenlunde) nemt at få væk igen, så vasen igen bliver en klar vase uden glimmer.

Så mangler du lige det lille ekstra til at gøre bordpynten helt perfekt, kunne det være, du skulle prøve med lidt glitter.

Fordi glimmeret i sig selv er en fin dekoration, behøver du ikke bruge en flot vase, det er faktisk helt i orden bare at bruge et syltetøjsglas eller en tom glasflaske. Den skal bare være i klart glas.

For at glitteret skal komme til sin ret, skal du også kun bruge enkle blomster eller grene i vasen. En stor flot buket vil ikke passe til en vase med glimmer. Det er glitteret, som skal være dekorationen, og det, som står i vasen, er sekundært.

Hvis du har mange vaser med glimmer i, kan det være flot at vælge den samme farve glimmer til dem alle, men i forskellige størrelser. Så får du vaser med store stykker glimmer og andre med fint glimmerstøv, men fordi farven er ens, vil det ikke blive for voldsomt.

Materialer
En klar glasvase
Glimmer eller små palietter

Sådan pynter du dine vaser med glimmer

1.
Sørg for at din vase er ren både inden i og uden på. Hvis den har været brugt mange gange, kan der være kalkrender på glasset, som kan fjernes med lidt eddike eller rengøringsmiddel til kalkfjerning. Sørg for at gøre vasen helt efter kalkfjerningen, da planter ikke er så glade for rester af rengøringsmiddel i vandet.

2.
Kom vand i vasen. Du skal kun fylde vasen halvt op, så glitteret ikke kommer helt op i toppen af vasen men ligger midt i.

3.
Fyld lidt glitter i vasen, så det lægger sig oven på vandoverfladen.
Det er helt op til dig selv om der skal meget eller lidt i, men start ud med lidt, du kan altid komme mere glimmer i lidt efter lidt, til du er tilfreds; det er sværere at fjerne noget af det igen.

4.
Kom nogle enkle grene eller blomster i vasen.
Hvis der ikke allerede er sunket glitter ned i bunden af vasen, vil det ske nu, når du trykker grenen ned gennem den glitterfyldte overflade.

5.
Stil vasen frem og nyd din vase med glitter.

Perfekt til oppyntning til Grand Prix festen næste weekend eller til nytårsaften!

Ideen og billeder kommer fra hjemmesiden michelleedgemont.com