I meget nær fremtid, flår jeg (OK, en smule overdrevet) verdenshistoriens mest irriterende greb (ikke det mindste overdrevet) af mine køkkenelementer. Jeg skal bare lige have taget mig sammen til eller ødelægge endnu et stykke tøj, der sidder fast uden jeg lægger mærke til det og derfor bliver revet i stykker når jeg fortsætter min gang.
Projektet bliver at skulle sætte læderstropper på i stedet. Det må gerne se lidt mere råt ud, da jeg synes at de tidligere ejeres valg af fliser til væg, giver et lidt for Provencialsk look i køkkenet. Jeg elsker sydfrankrig, men ikke i min personlige indretningsstil.
Og jo mere jeg nu kommer til at skrive om det, desto mere har jeg lyst til at gøre noget ved det.
Stropperne skal klippes ud i et par centimeters bredde og derefter monteres med nogle skruer igennem. Jeg har tænkt mig at genbruge de i forvejen lavede huller (og naturligsvis gemme de yderst upopulære greb til en fremtidig køber af min bolig).
Som med de fleste projekter, bliver det jo nok ikke så svært at gøre, men det at tage sig sammen er nu en gang det mest uoverkommelige.
God arbejdslyst til mig!