Design julemarkeder 2016

Det er kun oktober, men alligevel skriver jeg om julemarkeder allerede nu.
De fleste designjulemarkeder har det nemlig med at være i løbet af november, så jeg tænkte, jeg ville være tidligt ude i år, så folk har god tid til at få de forskellige markeder skrevet i kalenderen.
Mange af designmarkederne kalder sig ikke julemarkeder, da de jo ikke rigtigt sælger grankranse, nisser og æbleskiver som almindelige julemarkeder, men da de ligger op til jul, tillader jeg mig at kalde dem design-julemarkeder.

Husk altid at have kontanter med på de forskellige markeder, da man sjældent kan betale med kort, og det er ikke alle, som tager imod betaling med Swipp eller MobilePay.

Julemarkeder 2016

Nogle af de kendte markeder, som nok ikke behøver så meget introduktion:

FindersKeepers
D. 29. og 30. oktober er der FindersKeepers marked i Odense
5. og 6. november er det i Aalborg
19. og 20. november er det i København.
Det er altid en god ide at købe billet i forvejen.

Finderskeepers Odense

 

Upcomers
D. 26. og 27. november er der igen Upcomers designmarked i Spinnerihallen i Vejle.
Lørdag er der åbent kl. 10-17 og søndag kl. 10-16. Det koster 30,- at komme ind.

Designcellerne
D. 26. og 27. november er der julemarked i designcellerne på FÆNGSLET i Horsens.
Der er gratis entre, og der er åbent kl. 10-16 begge dage.

Designcellerne Julemarked

 

Designskolen Koldings Julebazar
D. 26. og 27. november holdes der julebazar på Designskolen i Kolding, hvor nuværende og tidligere elever sælger deres egne designs.
Der er åbent kl. 10-17 begge dage, og det koster 20,- at komme ind.

Designskolen Kolding Julebazar

 

Arkitektskolen Julemarked
D. 3. og 4. december er der julemarked på arkitektskolen i Aarhus. Det er altid et meget velbesøgt marked, så husk at tage tålmodigheden med.
Det er lidt svært at tyde på deres Facebook event, men jeg tror, der er åbent kl. 10-17. Men hold øje med eventet for at være helt sikker.

Arkitektskolens Julemarked

 


Derudover har jeg fundet disse julemarkeder med design

Inhouse Design marked
D. 5. og 6. november holder Inhouse Design deres andet marked med små kunsthåndværkere og designere.
Nogle af dem er bl.a. Lærke Langballe og Martin Moore, som jeg har til salg på shoppen. Men ellers kan du finde eks. trævarer fra Vestwood , illustrationer fra Lea Hoffmann og legetelte/tipier fra Hey Sunshine.
De to kunstnere bag markedet, Kasia Lilja og Inhouse Fotografi, er selvfølgelig også med på markedet.
Der skulle være en del produkter til børn/børneværelset på dette marked. Se mere på deres Facebook Event.
Begge dage er der åbent kl. 10-16 og det er helt gratis at komme ind.
Du finder Inhouse Design markedet på Søndergårdsalle 9, 8700 Horsens.

Inhouse Design Marked

 


Designmarkedet i Prismen
D. 13. november er der designmarked i Øens Spisested i Prismen på Holmbladsgade 71, 2300 København.
Her vil du kunne finde design fra et udvalg af nogle af Amager og omegns nye designspirer og kunstnere eks. Marenberg, som også kan findes på LivingSweetLivings webshop.
Ellers er der bl.a.  smykker fra Nøgtern, puder fra IDcreAtions og illustrationer fra Line Malling Schmidt. Se flere udstillere på deres Facebook event.
Der er gratis entre og der er åbent kl. 11-17

Designmarkedet Prismet

 


Neu
Lørdag d. 19. november er det Neu designmarked i Kedelhallen i Nordkraf i Aalborg.
Det er et ret nyt marked, men de har nu alligvel fundet nogle ret lækre ting til markedet i november.
Der er bl.a. skindvarer, keramik, smykker, illustrationer og strik.
Jeg kan ret godt lide magasinholderen fra Graphic Mind og de fine illustrationer fra Joanna Jensen. Følg med på deres Facebook event , hvor det løbende bliver skrevet om de forskellige udstillere.
Der er åbent kl. 10-17 og der er gratis adgang.

Neu Designmarked

 


Julemarked på Viktoria
D. 2. 3. og 4. december er der Julemarked på Viktoria på Vesterbrogade 24b (kælderen over gården) i København.
Der vil være brands som Studio Arhøj , luckyboysunday og The Wood Hunter.
Der vil være rig mulighed for at gøre en god handel. Følg med på deres Facebook event for mere information.
Fredag er der åbent kl. 12-19 og lørdag og søndag kl. 10-17.

Julemarked Viktoria

 


Designmarked i Aadalen
D. 3. december er der julemarked på Nørreled 34, Skørring, 8544 Mørke.
Her vil du kunne købe bl.a. strik, smykker, keramik, illustrationer og papirarbejde.
Jeg har forelsker mig i de fine, strikkede pandebånd/ørevarmere fra Yana Lomborg og de fine Coin armbånd fra Agerbo Design. Se mere om de forskelligere udstillere på designmarkedets Facebook event.
Der vil være åbent kl. 10-16 og så vidt jeg kan se er det gratis at komme ind.

Designmarked I Aadalen

 


Flid
D. 3. og 4. december er der Flidmarked i Nørrebrohallen på Nørrebro i København.
Du vil på Flid kunne finde design og kunst fra mindre kunsthåndværkere, designere og kunstnere.
Noget som er anderledes ved Flid er at de stiller krav til deres udstillere, at produkterne skal være bæredygtige.
Også her er der brands som også kan findes i webshoppen nemlig byRavn.
Derudover kan du finde en masse andre brands eks. Kelim Kiosken, byFrema og Nanna Fjord smykker.
Se mere på deres Facebook event.
Der er åbent kl. 11-17 begge dage og det koster 30,- at komme ind.

Flid Kunsthaandsvaeksmarked

 

Kender du til andre designjulemarkeder, må du meget gerne skrive om dem i kommentarfeltet herunder.