Ball lampen fra Frandsen Lighting er en velkendt klassiker, som har været at finde i mange danske hjem siden 60'erne.
Jeg har da også selv to i væg-udgaven som sengelamper.
Nu er den neutrale, men smukke, Ball lampe-familie udvidet med et nyt medlem - en pendel kaldet Comb.
Comb lampen har samme kuglerunde form som Ball, men er i hvidt opalglas og ikke metal. Og for at gøre den endnu mere feminin og elegant har glasset fået en riflet overflade, hvilket også får lyset til at brydes på en smuk måde, når det skinner gennem lampeskærmen.
Det er nemlig også noget helt nyt ved denne lampe - at lyset kan trænge ud gennem skærmen og ikke kun gennem hullet i bunden.
Hæng en enkelt Comb lampe over et sidebord eller i soveværelset, flere over spisebordet eller som en klynge i hjørnet af stuen, eller hvor du nu lige står og mangler en smuk hvid lampe.
Comb fås i to størrelser: diameter 20cm og 25cm.
Begge udgaver er med hvid tekstilledning og mat messingophæng.
Prisen for den mindste er 1099,- og den store koster 1499,-
Lamperne vil komme til salg hos Ilva og IDEmøbler fra starten af maj.