DIY Fredag: Knager af ispinde

Selvom det har været is-spisnings-vejr den sidste uges tid, og du måske har fået en ispind eller to til overs, vil jeg nu anbefale at du ikke bruger en "brugt" ispind til dette DIY projekt.

DIY Fredag er nemlig i denne uge en vejledning til, hvordan du kan lave ispinde om til knager.

Det er ikke knager, som kan holde til, at du hænger en tung vinterfrakke på dem, men de er fine til eks. viskestykker, smykker, tørklæder eller muleposer.

Knagerne bliver hængt op med dobbeltklæbende tape, hvilket også gør, at de ikke kan holde alt for meget vægt.
I den originale vejledning bruger hun Command Strips fra M3, og det er i mine øjne et godt valg. Disse klæbestrimler er nemlig ret gode og kan klæbe på de fleste overflader.
Du kan købe en pakke med 8 strimler, som kan holde til 1,3kg vægt, til 30,- i M3's egen webshop her.

Command Strips

 

Jeg vil anbefale, at du bruger de lidt tykkere og bredere ispinde af træ.
Jeg har fundet dem til salg hos CC Hobby, hvor du kan få 50 store ispinde til 32,50.

Store Ispinde

 

Ideen til at bruge ispinde til knager kommer fra bloggen Fall for DIY, hvor jeg også har lånt billederne fra.


Materialer:
Store ispinde af træ
Malertape
Akrylmaling
Strips til ophæng
Pensel
Beholder med vand
Elastikker

Materialer Knager Af Ispinde


Sådan laver du knager af ispinde

1.
Læg dine ispinde i blød i varmt vand. Lad dem gerne være i vand natten over, så de bliver helt gennemblødte.
Sørg for at de er helt dækket af vand, så de ikke bare ligger i overfladen og kun bliver rigtigt våde på den ene side. Ispindene kan evt. ligges i spænd i din beholder, så de bliver helt nede under vandet.

Ispinde I Bloed

 

2.
Bøj omkring 3 cm af den ene ende opad.
Har du svært ved at bukke træet, kan du lægge ispinden i blød lidt længere, efter du har bukket enden så meget som muligt, og dermed lave det endelige buk af flere omgange.

3.
Når du er tilfreds med din bøjning, sætter du elastikker rundt om bukket, så træet bliver i den form.
Lad derefter ispindene tørre helt.

Diy Knager Ispinde Elastikker

 

4.
Du kan enten vælge at lade ispindene være som de er, eller give dem lidt farve.
Marker områder af med malertape på det lange stykke af knagen, som du så maler med akrylmaling.
Når første lag er tørt, kan du markere nye områder og male med nye farver, så der bliver lidt mønster på knagerne.

Mal Knager

Ispinde Knager

 

5.
Når malingen er helt tør, kan du hænge dine ny træknager op med klæbestrimler.

Hjemmelavede Knager Af Ispinde

Du kan finde det originale blogindlæg fra Fall for DIY her.