DIY Fredag: Glimmer kopper

Det er populært at tegne og male på porcelæn for at give det et personligt præg.
Men vidste du, at du faktisk også kan bruge glimmer til at pynte på porcelæn, og at det endda kan gøres, så det kan holde til at blive vasket op i maskine?

I vejledningen skriver jeg, som var det en kop, der skulle pyntes, men det kan sagtens overføres til andet.
Jeg vil dog anbefale, at du ikke kommer glimmer på flader, der kommer i kontakt med mad og drikke, men derfor kan du jo godt pynte med glitter uden på glas og kopper og på kanten af fade og tallerkener.
Glimmer kan også pynte udenpå potteskjulere, vaser, opbevaringskrukker og andet i glas/keramik.

Glimmer Hjerte Paa Krus

Du bestemmer jo også helt selv, hvilken farve dit glimmer skal have, og om det skal være fint eller mere groft glimmer. Det hele kan bruges, groft er bare lidt sværere at få til at dække ordentligt.

Jeg har fået ideen fra bloggen Creative Green Living, hvor hun pynter kopper med glimmer.
Hun bruger en decoupagelak fra Martha Stewart, som man selvfølgelig ikke kan fås i Danmark. Jeg har dog fundet et lignende produkter hos Panduro hobby (til porcelæn og til glas), men Marta Stewart Decoupage Formula 8 limen kan findes på amazon, hvor man også kan få en udgave af Modpodge decoupagelim, som kan tåle opvask i maskine.
Vær meget opmærksom på at den decoupagelim/lak, du bruger, er beregnet til at blive vasket i maskinen efterfølgende, det er nemlig ikke alle, der kan holde til det.

Materialer:
Porcelænskrus uden dekoration
Maskingtape
Decoupagelim (se ovenfor links til nogle der kan tåle maskinopvask)
Pensel
Glimmer
Papir/avis som underlag

Sådan laver du DIY glimmer kopper, som kan vaskes i maskine

1.
Som altid skal du starte med at vaske og tørre din kop grundigt, så der ikke kommer til at sidde snavs under glimmeret, som også sidder bedre fast på en helt ren og tør overflade.

2.
Kom tape på koppen for at afmærke, hvor du vil have glimmer, og sørge for det ikke kommer andre steder.
Hvis du vil have glimmer på hanken, skal du huske også at tape den af.

Tape Koppen

 

3.
Kom med penslen et tyndt lag decoupagelim på det område, du vil have glimmer.

4.
Drys glimmer ud over limen på koppen.
Sørg for at have et stort stykke papir under, hvor overskydende glimmer vil samles. Det kan drysses ud over kruset igen for at være sikker på, der ikke er nogle "helligdage" uden glimmer.

Kom Glimmer Paa Koppen

 

5.
Mens limes stadig er fugtig, skal tapen fjernes. Vær forsigtig!

6.
Stil koppen til tørre.
Hvis du som på billedet har glimmer på koppens nederste del, skal den stilles med bunden opad, mens den tørrer.
For at være helt sikker på, at limen under glimmeret er helt tørt, skal den helst stå til tørre natten over.

Kopper Med Glimmer Toerrer

 

7.
Kom et tykt lag desoupagelak ovenpå glimmeret. Ikke noget med at spare på det, vær helt sikker på at alt glimmeret er dækket af et ordentlig lag lak.

8.
Stil koppen til tørre.
Det varierer alt efter hvilken lak du bruger, hvor lang tørretiden er.
Bruger du lakken fra Pandoru Hobby skal den tørre i 48 timer og derefter hærdes i ovnen. Martha Stewarts lak skal tørre i mindst 28 dage uden hærdning i ovn for at kunne holde til maskinopvask, den samme tid tager det for Modpodge udgaven.

9.
Vil du være helt sikker på at glimmeret ikke forsvinder i opvaskeren? Så giv lige koppen et lag lak mere, når det første er helt tørt.
Bare for at være på den sikre side.

Diy Kop Med Guld Glimmer

Du kan her finde det originale blogindlæg på engelsk, hvor billederne også kommer fra.