Det er skønt at kunne dække lidt op selv om man bare er en enkelt eller to til et måltid. Jeg har altid haft et problem med at finde en lille pæn brødkurv, men nu tror jeg sørme det er lykkedes!
1. For nyligt var jeg forbi House Doctor, hvor jeg faldt for deres lille porcelænskurv, der er oplagt at bruge som en 2-personers brødkurv. Den fås i 2 udgaver (den ene lidt større end den anden) og alt efter udgaven så er det grøn/hvid og grå/hvid.
De er på vej til butikkerne...
2. I lang tid har jeg brugt en bagekurv når jeg har serveret brød. Den udgave jeg har er bare lidt stor. Men jeg kunne jo selvfølgelig finde en lidt mindre udgave. Brødbagekurve fås i et hav af størrelser og flere forskellige former. Jeg kunne udover porcelænskurven godt finde på at invistere i en lille hævekurv. Se de mange forskellige former på hævekurve hos f.eks. Isabella Smith.
Pris fra kr. 49,-
3. For noget tid siden faldt jeg over en fin kurv i filt med en pind i "lukningen" af kurven. Den har spøgt lidt i mit baghoved... Da jeg nu vendte til bage hvor jeg havde set den første gang - Højkant - så erfarrede jeg at designeren Kristine Flensted Nielsen havde startet et samarbejde med Trip Trap. Skulle min store bagekurv udskiftets med en lidt med en knap så rustik kurv, ville denne være en kandidat. Den er i 100% uld og fås i flere farver.
Pris kr. 399,95
4. ETSY er de skøreste og mest vidunderlige sted at finde ting. De skøre vil jeg holde mig fra at kommentere yderligere, men se nu hvad Sköbelig har tryllet frem! Den yderst galante smoking-kurv. Med i serien er også en tehætte og stempelkandevarmer.
Pris kr. 195,-
5. Og så er der den knap så genanvendelige, men til gengæld meget bogstavelige brødkurv; kurven bagt af brød til brød! Jeg synes den var lidt sjov, og I skulle ikke snydes for denne gør det selv-idé. God fornøjelse!