BoConcepts nye

Det er altid spændende at se hvad de store møbelhuse kan komme op med af nye idéer. Hvor andeledes fra tidligere kollektioner er de og hvordan har de udstukket kursen for forbrugerne?

BoConcept er et af de danske møbelhuse, som har satset stærkt på det udenlandske marked og derved kommer der lidt andre undertoner i deres design end hos de der satser mere på det Nordeuropæiske marked.

Jeg kan derfor se ting i butikken, som vil gøre sig knapt så godt i Danmark, men glimrende i USA eller Mellemøsten. Det er meget spændende, hvordan de sammensætter for at fange deres kunder over hele verden.

Jeg har fundet en håndfuld varer som jeg enten kan finde på at købe til mig selv eller som jeg tror vil gøre sig godt på det nordiske marked:

1. Jeg er dybt forelsket i den cubanske kvinde - tryk på lærred. Jeg smiler hver gang jeg kigger på hende. Det er et stort billede, men hun giver også masser af glæde. Pris kr. 1995,-

2. Pliserede lysestager - Pleated. Fås i flere farver. Pris pr. styk. kr. 89,- 

3. Denne store lækre plaid er så lækker og blød at man vil insistere på at gå rundt med den hele tiden og ligne en moderne indianer... Eller i hvert fald insistere på at det er plaidsæson hele året! Efter vi havde siddet og smilet til den cubanske kvinde løb vi næsten hen for at røre ved denne plaid og blev absolut ikke skuffede. Pris kr. 1295,-

4. Rundt gulvtæppe Etno Chic med sort og hvidt mønster. Knap så grafisk, men alligevel ret fint med de to kontrastfarver. Pris kr. 2695,-

5. Runde sofaborde: det ene er muligt at købe som sæt med metalstel og det andet er mere et hjørnebord med træstel. Det lille kunne evt bruges som natbord eller til entréen, til at lægge nøgler mm. på. Det er 2 forskellige kunder der oftest vil købe disse borde, og jeg vil selv foretrække at have det lille herhjemme pga de få kvadratmeter min bylejlighed har. Pris fra kr. 2295,-

Aftenen er skåret ocver den samme opskrift som tidligere; præsentation af medarbejdere, nye produkter og ligesom sidst var der besøg af en af virksomhedens designere, der fortalte om fremstillingen og udviklingen af designs hos BoConcept. Her efter var der fri leg i møblerne, et traktement fra FoodFine (Århus) og afsluttende danseopvisning i tango og lodtrækning af diverse præmier. Ingen gik tomhændede fra butikken, da alle fik en goodiebag med lysestager af forskellige art med sig. Tak, til BoConcept i Århus for underholdningen på en helt almindelig torsdag aften!