bObles julekalender "Jagten på juleglæden"

Mange af mine veninder har børn i førskole-alderen, og derfor har jeg fået kendskab til bObles og hvor fantastisk deres produkter er til at optræne børns grov- og finmotorik. 

Ud over deres mange fantastiske skumfugurer, har bObles i år lavet en julekalender. Den er skabt i samarbejde med Katrine Bille fra DR's Lille NØRD og børnebogsforfatteren Louise Roholte. Julekalenderen hedder "Jagten på juleglæden" og er ikke en traditionel lågekalender, som ulandkalenderen. Nej, bObles julekalenderen kræver at børnene tager aktivt del i historien hvormed deres motorik forbedres.

Det er Katrine som er hovedperson i historien, hvor hun møder tre dyr som skal hjælpe hende med at komme i julestemning. Denne historie er omdrejningspunkt for de mange lege, opgaver, spil og fysiske figurer (lavet i den klassiske bObles skum), som følger med kalenderen. Der er også lavet en tv-julekalender over "Jagtens på juleglæden" som sendes på børnekanalen Boomerang. Der er et nyt afsnit hver dag fra 1. til 24. december.
Det er ikke kun bObles som står bag kalenderen, også Børneulykkesfonden er med, så der er virkelig viden bag de motoriske bevægelseslege, der er lavet af børnefysioterapeut Louise Hærvig til julekalenderen. For hver solgt julekalender doneres der 50kr til Børneulykkesfonden.

"Jagten på juleglæden" julekalenderen fra bObles kan bl.a. købes i SuperBest, Ønskebørn ogg Salling. Prisen er 299kr, hvoraf de 50kr jo går til Børneulykkesfonden.
Julekalenderen er som sagt ikke bare en lågekalender, den indeholder
1 campingvogn (æsken), der kan bruges som legehus til figurerne
3 små dyr i skum (de tre hovedpersoner i historien)
24 kuverter med dagens fortælling og illustration
14 tryk-ud figurer i pap, der kan stilles ind i campingvognen
13 ark klistermærker, så du kan pynte campingvognen
4 interaktive spil (downloades på dagen)
9 finmotoriske opgaver
9 grovmotoriske udfordringer/lege
24 konkurrencer med mulighed for at vinde bObles præmier og andre overraskelser
Login til "Jagten på julegæden" hjemmesiden.
Så der burde være lidt undeholdning til at få tiden inden juleaften til at gå lidt stærkere, for børn i førskolealderen.

Hvis I ikke kan vente indtil december, kan I tage en tur forbi Fields, hvor bObles og Børneulykkelsfonden har lavet en fortryllende juleskov i forbindelse med lanceringen af julekalenderen. Her kan I møde figurerne fra "Jagten på juleglæden" og selvfølgelig også Katrine i campingvognen fra kalenderen. Der er åbent i hele november og december og det er gratis at komme og lege med.