Det virker en anelse kikset at skrive ønsker på julegaver fra egen forretning! OK, måske er en anelse en underdrivelse, men så lad os sige at hvis jeg skulle vælge 5 ting til min bolig blandt de nuværende ting på shoppen, så vil det blive:
1. Hængevase fra LineDyr. Vaserne er tynde glaskolber i en strikpose og med en lædersnor til ophæng. Jeg har en mission for deet kommende år: færre ting i vindueskarmene. Men jeg kan godt lide at have en frisk blomst eller to i stuen. Ungerne skal også have et sted at sætte deres mælkebøtte, og så vil den fine hængevase være perfekt. Måske sammen med en enkelt eller to mere. farverne kan jo blandes...
UDSOLGT
2. Plakat med Kung Fu is fra Froh & Frau. Lokal designer, grafisk lækkerhed, nul kalorier - 3 ualmindeligt gode grunde til at jeg vil have den.
UDSOLGT
3. Flipuret til mit kontor. Vi har arvet min mands morfars gamle skrivebord fra den gang hans fabrik stadig producerede. Nederst til højre kan man stadig se et mærke hvor hans træsko er stødt på træet. Det er retro og har fået en ny bordplade. Jeg synes at uret vil passe ekstremt godt til bordet i mit kontor. Det fås i 2 farver; grå og orange.
UDSOLGT
4. Den dejlige varmedunk, man godt kan falde i søvn med (det må man vist ikke med en varmepude). Jeg er en stor fan af varme dyner, hygge i sofaen med tæpper og ikke mindst at få varmen hurtigt efter en lang gåtur i deet kolde vejr. Min gamle varmedunk har reddet mig mange gange og har fuldt mig i et par årtier efterhånden. Men nu kan gummiet snart ikke mere.
LivingSweetLiving har selv strikket de lækre uldposer (100% uld), der nemt kan tages af og på varmedunken.
UDSOLGT
5. Dækkerservietterne af røget kork. Ikke blot er farven mørk og flot, men jeg elsker duften af røgen i dækkeservietterne. Den holder nok ikke evigt, men så længe den er der, så vil jeg nyde den. OBS! Man kan også få en matchende bordskåner.
UDSOLGT