Vinterhave

Haver kan være ganske triste at se på om vinteren. Én af de mere opmuntrene indslag plejer at være havens fugle. De fodres med kugler og æbler (ingen brød og korn pga rotter). Frem over tror jeg at dette foderbræt skal have lov til at bidrage med pynt i haven.

Det er fra Menu og designet af danske Monique Engelund. Inspirationen er fundet hos den spanske pavilion fra verdensudstillingen i 1929, som den gang blev designet af tyske Mies van der Rohe.

Enkeltheden og æstetikken er i højsædet og materialerne er helt i top - foderhuset er lavet af europæisk akacietræ. Bemærk den glatte overflade på monteringsstangen - den er der vist ingen rotter der kan komme op af.

Udover foderbrætsfunktionen er der også et fuglebad. Det kan bl.a. købes hos Stormagasinet til 1499,-