Udsalg i naturmaterialer

Idag har jeg været på jagt efter udsalgs-produkter, som er lavet af naturmaterialer.
Naturmaterialer er ret bredt, og gårsdagens indlæg med blødt udsalg var stort set kun naturmaterialer. I dagens indlæg har jeg forsøgt at holde mig til produkter, som er i rene naturmaterialer, kun en enkelt har en samling i metal. Naturmaterialerne er træ, sten og kork.

Jeg starter ud med det mest specielle produkt, nemlig knive i bambus. Det er hele kniven, også skæret, som er i træ. Hvordan de har fået slebet træet så det kan skære gennem en gulerod eller et stykke kylling, kan jeg ikke helt forstå, men bambusknivene skulle efter sigende være fint skarpe.
Knivene kommer fra det franske knivbrand Lion Sabatier, som med denne serie af knive både har øje for funktionalitet og miljø. Bambus er et meget miljørigtigt materiale, så disse knive belaster ikke miljøet på samme måde, som traditionelle knive i metal gør.
Hos Magasin er bambusknivene på udsalg. En brødkniv koster 104,98, kokkekniven er sat ned til 97,98 og urtekniven koster på udsalg 90,98.

Broedkniv Bambus

En noget mere traditionel brug af træ er til lysestager. Lumberjack stagerne fra Normann Copenhagen er fine lysestager i bløde former. Lysestagerne er nærmest delt op i tre dele, en fod en midte og en top med en lille fordybning i træet mellem hver del. Der er tre forskellige størrelser af Lumberjack stagerne. De fås i mange farver, men når nu det skal handle om naturmaterialer har jeg fokus på de tre udgaver i "rent" træ. De fås i aks, eg, og mørk bejdset eg. De små stager er 12cm høje og koster på udsalg 90,- Mellemstørrelsen er 16cm høj og er sat ned til 120,- og de store lumberjack lysestager måler 23cm og koster 150,- på udsalg. De kan købes hos Bahne både i butikkerne og på deres webshop her.

Lumberjack Lysestager

Kork er vel egentlig også en træsort, men den er bare helt sig selv. Poesie har lavet et fint lille hus i kork, som både er dekorativt og praktisk.
Små huse har været meget fremme i indretningen, i forskellige størrelser, materialer og farver. På samme måde er kork også et materiale som længe har været at finde i indretningen. Det, jeg godt kan lide ved korkhuset, er, at den ikke kun er køn at kigge på, den kan også bruges som en lille opslagstavle. Hvor tit mangler man ikke et sted at sætte de små sedler, så kan det jo være dejligt med et lille korkhus ved siden af computeren, hvor man kan sætte dem fast.
Korkhuset er på udsalg hos TrendyLiving, sat ned fra 299,- til 209,- Du kan finde det her.

Poesie Korkhus

Marmor er et andet materiale man ikke kan komme udenom, og så er det jo et naturmateriale, så det skal også med på dagens blogindlæg.
Bloomingville har lavet nogle fine, kantede lysestager i lysegråt marmor. Fordi marmor er et naturmateriale, vil man ikke finde to af lysestagerne som er ens, da der altid vil være små (eller store) forskelle i stenens farve og aftegninger.
Der er tre forskellige udgaver af marmorlysestagerne, som har hvert sit udtryk. Den mindste er 10cm høj og 6cm bred og har ikke så mange facetter, den næste har samme dimentioner, men er meget mere kantet og den sidste lysestage måler 15x6 cm og har også store kanter. De koster alle 118,30 stykket på udsalg og du kan købe dem alle tre lige her.

Bloomingville Marmor Lysestager Kantet

Det sidste udsalgs-produkt i naturmaterialer, er en fin stumtjener fra Sinnerups eget mærke Créton Maison. Den er lavet af fyretræ men har en samling af metal, så den er ikke ren natur.
Stumtjeneren har tre ben og seks arme, tre lange og tre korte, til at hænge ting på. Højden på stumtjeneren er 168,5 cm. Den fås også i en udgave, hvor træet er malet sort, hvilket giver et helt andet udtryk. Jeg er mest til den i lyst træ. Begge udgaver kan købes i Sinnerup og på deres webshop her til 699,- stykket.

Sinnerup Stumtjener Fyretrae