Udendørstæpper

Hvor er der bare skønt at det er blevet sådan næsten helt sommer i Danmark. Håber virkelig det bliver ved sommeren over, da jeg ikke skal på sommerferie i år, men istedet bruge tiden med at give vores kolonihave personligt præg og måske også lave de første forberedelser til at få bygget et kolonihavehus.
En mulighed for at give haven mere personlighed vil være at få fat på nogle lækre loungemøbler, en fin parasol og et udendørstæppe.
Et udendørs tæppe er et gulvtæppe som, som navnet antyder, kan holde til at blive brugt udendørs i både sol og regn (og endda også en haglbyge som der jo kom nogle steder i nat). De er oftest lavet af plast og er der for meget nemme at rengøre og kan klare en hel del slid. De kan selvfølgelig også bruges indendørs, og er meget praktiske i entreer, på børneværelser, i køkkenet og under spisebordet fordi de kan tåle lidt af hvert.
Jeg har kigget på undendørstæpper og fundet forskellige designs, størrelser og prisklasser. Dog er alle de tæppe jeg har forelsket mig i i forskellige nuancer af sort og grå. Det passer til de fleste havemøbler, og så vil det ikke konkurrere med de smukke farver der helt naturligt er i haven.

Oda er et vævet plasttæppe fra Speedtsberg med farvet baggrund og hvide cirkler. Det kommer både som løbere i forskellige længder (70 x 150, 200 eller 250 cm) og som et større tæppe på 140 x 200 cm. Vi har nu fået både den lille løber og det store tæppe til salg i vores webshop. Løberen på 70 x 150 cm koster 350kr og det store tæppe koster 895kr. (Begge UDSOLGT)

For et par år siden vandt tæppet Cyclo en Red Dot Award. Tæppet er håndvævet af gamle cykelslanger fra Indien, som ellers ville være endt som affald efter at have kørt mange kilometer på de indiske veje. Cykelslangerne skæres up og væves sammen til smukke tæpper, som kan bruges både inde og ude. Man finder slanger i forskellige nuancer, så tæpperne får striber, men da der bruges genbrugsmaterialer vil der altid være variationer i tæpperne. Hvis man efterlader tæppet ude i solen mere end 600 timer kan det begynde at blive nedbrudt. Prisen for et Cyclo tæppe på 200x 290 cm ligger på 2749kr og hvis det skal være større kan det fås i målene 240 x 340 cm til 3749kr. Begge modeller kan købes her.

Hvis der skal lidt mere gang i mønstrene, vil de smukke plasttæpper fra Rastablanche med blomster eller grafiske mønstre måske være en ide. De er vævet i Indien og ikke to tæpper er helt ens. Man får altså et tæppe som er helt unikt. Ens for dem alle er, at de er lavet af sorte og hvide plasttråde, der er vævet sammen. Prisen er 119,- for en lille løber på 60x120cm og 199,- for en stor på 90x210cm. Du kan købe de sort/hvide plasttæpper fra Rastablanche i LivingSweetLivings webshop her.

Viggen er et fint undendørstæppe i plast fra svenske Horrendsmattan. Tæpper skulle have en god tyngde, så det bliver liggende selvom man trækker en stol hen over det. Dette tæppe er så smart at det kan vendes og mønsterets farver vil så være modsat. Så man har både et mørkt tæppe med hvide streger og et hvidt tæppe med mørke steger. Prisen ligger på 1699kr for et tæppe i målene 150 x 200 cm, 1899kr for et tæppe som måler 170 x 200 cm og 2399kr for det store tæppe med målene 170 x 250 cm. Alle tre størrelser kan købes her.

Pappeline er en af de førende på markedet for udendørs plasttæpper. Derfor har de også et enormt stort udvalg. Jeg er blevet ret vild med den model som hedder Siri, som er sort og metallic sort/grå. Det kunne godt ligne et traditionelt ægte tæppe i sit mønster, med store paisley-agtige blomster. Pappelina tæppet måler 180 x 260 cm og koster 3699kr i denne webshop.