Støt en god sag gennem Sevenly

Hvis man gerne vil have smarte print på væggen og samtidig støtte en god sag, kan jeg varmt anbefale at kigge forbi Sevenly.org. For hver solgte ting giver de $7 til en god sag.
Hver uge skifter den sag man støtter, denne uge er det Feed My Starving Children, hvor man sørger for at børn i Philippinerne får mad. Det kan også være man hjælper voldsramte kvinder, sørger for at børn i Afrika får medicin eller hjælpe forældreløse børn med down syndrom med at blive adopteret. En sag jeg selv har støttet har været 4 Paws for Ability, hvor man hjælper til at børn med bl.a. epilepsi får en hund som er trænet til at opfange når barnet er ved at få et nyt anfald. Læs om alle de sager der tidligere har været støttet gennem Sevenly her.
Man giver ikke bare sine penge til Sevenly, men man køber ting af dem, og de støtter så ugens sag med $7. Hver uge kommer der nye designs som er tilpasset den enkelte sag, så hvis man har forelsket sig i en ting er det med at købe den mens den stadig er til salg. Man kan købe tøj, tasker og smykker, men de har også nogle ret fine prints man kan hænge op og blive inspireret. De har nemlig alle sammen nogle søde tekster med et budskab såsom: "Never look down on someone unless you're helpin them up", "Work hard and be nice to people" eller "Home is where the <3 is". Priserne for print i størrelsen 45 x 60 cm ligger på $24.
Sevenly sælger også pudebetræk i etniske mønstre lavet af 100% uld til $44. Til de mindste har de også lækre stofbleer og tæpper i økologisk bomuld. Faktisk er tæpperne mangen til det som lille engelske Prins George var pakket ind i da han forlod hospitalet med sine forældre.
Se alle de lækre produkter til hjemmet her.
Og husk i næste uge er der et nyt sortiment og nogle af de nuværende produkter er forsvundet.