Spændende nyheder fra BoConcept

Det har virket som om at BoConcept havde et for tungt apparat og organisation til at følge tidens strømning om mindre møbler og minimalistisk design. Der kernekunde har været parcelhusejerne med større stuer end byboernes. Og det er der slet ikke noget i vejen med - undtagen når man som en del af organisationens værdier skal hylde bylivet.

Men med det nye samarbejde med japanske Nendo er der kommet nye boller på suppen. Jeg glæder mig til at se hvordan deres kunder og ikke mindst magasiners stylister tager imod de nye designs.

Inspirationen til flere af de nye designs er origami og japansk æstetik der møder dansk funktionalisme. Oki Sato der startede Nendo i 1992 er blevet rost til skyerne og har vundet stor international anerkendelse som bl.a. årets designer i Wallpaper Magazine, 2012 og ligeledes Elle DSeco International Award.

Han har en klar idé om design:

Min filosi er at skabe produkter, der med sine finurligheder motiverer folk til at nyde de små, pudsige momenter i hverdagslivet. Jeg tilføjer altid et strejf af humor til mine design.

Listen med Nendos designs og projekter er pænt lang, men Nendo kan også bryste sig af kontorer i flere lande og samarbejde med både Kartell, Armani og Coca Cola, bare for at nævne et par stykker.

Jeg er ret begejstret for flere af de nye ting. Bemærk de flotte syninger i sofaen/briksen Fusion, hvor man også kan rykke rundt på ryg-hynder så de passer til den komfort man ønsker. 

Pris fra kr. 13.431,-

Eller de smukke æsker i dæmpede farver.

Pris fra kr. 179,-

Puderne følger op på farvetoner og mønstre fra æskerne i et enkelt og tidløst mønster.

Pris fra kr. 299,-

Jeg faldt også for puderne med billeder af origamidyrene. Et lille sjovt indslag i stuen og en stilet pude på børneværelset.

Pris fra kr. 279,-

Deres absolutte sæsonikon dette forår må være stolen Fusion! Igen ser man tydeligt referencen til japansk design og origami. Her har vi netop essensen af den tidligere omtalte tidens strømning: minimalisme og downsizing i den urbane livsstil. 

Pris fra kr. 11.481,-

I den forgangne weekend var der fest i de fleste BoConceptbutikker rundt om i Danmark. Gik du glip af festlighederne så hold øje med deres kundeklubsarrangement, som der formodentligt kommer her i foråret.