Hvordan kan Jamie Oliver få det til at se let ud, når han lige drypper lidt olie ud over den færdige ret? For mig ender det ofte med at der enten ikke kommer noget olie ud af flasken fordi jeg får lukket hele hullet med min tommelfinger, eller det vælter ud og jeg drukner maden og mine hænder i olie.
Måske jeg bare skulle investere i det smarte olie og eddikesæt fra House Doctor. Det består af to kolber i glas, en rund og en konisk, som hver har en lille pipette med en grå gummibold i enden. Det ville da gøre det noget nemmere at dosere olie og eddike over maden. Man suger bare lidt olie op i pipetten og kan så forsigtigt dryppe det over sin hummus, salat eller grønsagssuppe. Dette olie eddikesæt gør det også let lige at dryppe lidt olie på panden når man skal stege sin bøf eller dosere hvis der skal en skefuld olie i brød-dejen. Hvis man har engelske vaner kan man også bruge sættet til at komme eddike på sine pommes frites.
Man vil næsten komme til at føle sig som en lille kemiker i sit laboratorium, når man laver mad med kolber og pipetter; olie eddikesættet sættet hedder da også Laboratory.
Olie/eddikesættet er også så pænt at jeg gerne vil have det stående på køkkenbordet, så det er lige at række ud efter glaskolberne når jeg har brug for lidt olie eller eddike til madlavningen. Det kan få lov at komme med på spisebordet, så man selv kan blande sig en hurtig salatdressing.
Det fine olie eddike sæt fra House Doctor kan købes i LivingSweetLivings webshop til 175kr.