Kaffen bliver bare bedre af at blive serveret i smukke kopper, mælkekander, sukkerskåle mm! Det er oplagte gaveønsker, da et samlet køb af nedenstående vil overstige de flestes almindelige husholdningsbudget. Men vælger man at købe hele sæt hos nogle af de forskellige keramikkere er det jo heller ikke utænkeligt at de vil give en mængderabat...
Jeg har fundet det alt sammen via Unika:K der er en side med lutter smukke keramikting.
1. Kopper - Malumma - fra Susanne Jakobsen. De har runde bløde former og fås som vist i en glasseret model og med en pudset mat overflade. Pris pr. stk. kr. 210,- I serien fås bl.a. også mælkekande.
2. Mælkekande fra Helle Hansen. Den er skæv og har utrolig meget charme. Helle Hansen kalder selv sit porcelæn for dogmeporcelæn, hvilket jeg synes beskriver kanden meget fint. pris kr. 325,- (glaseret)
3. Sukkerskål - Clib Klap. En fin dråbeformet sukkerskål, hvorfra man kan hælde den ønskede mængde sukker i sin kaffe. Man fylder sukekrskålen op via en åbning i bunden der er lukket med korkprop. Pris kr. 175,-
4. Krukke/skål m. plexiglaslåg fra Signe Schjøth. Skålen fås i flere forskellige farver og ligeledes gør lågene. Kontrasterne og farverne er skønne og er oplagte til at gemme lidt slik i. Den viste er lys gul skål med lyserødt låg. Pris kr. 395,-
Update 2017: De fleste af de omtalte produkter er ikke længere til salg hos Unika:K