Pyntning af påskeæg

Nu er det påske og dermed tid til at puste æg og male påskeæg. Jeg har fundet lidt forskellige måder man kan dekorere sine æg på.

Hvis man ikke har så meget tålmodighed og ikke er så god til det med at lave lige linier (ligesom mig), kan man pynte sit påskeæg på en lidt mere Jackson Pollock agtig måde, med at dryppe/sprøjte/strinte maling på ægget. Det ser faktisk ret godt ud, hvis man stopper inden det bliver for meget.

Normalt går man efter de hvide æg når der skal males påskeæg, men det er virkelig fint med hvide mønstre på de brune æg. Lave forskellige dekorationer på de brune æg og læg dem sammen. De mister lidt af deres smukke enkelhed hvis de ligger sammen med farverige påskeæg. Man kan bruge enten en hvid tusch, slettelak eller hvid vandfarve til at male på æggene med.

Det er ikke særligt svært eller indvilket, men de fine Pantone-æg er nu fine alligevel. Man dypper ægget 2/3 ned i en kop fyldt med vand med farve (enten frugtfarve eller vandparve) med den spidse ende forrest. Lad dem stå i farven et stykke tid så det kan få lov rigtigt at sætte sig fast. Hvis du er god til at skrive småt på en buet overflade kan man med tusch skrive Pantone og en farvekode nedenunder. Hvis man ikke er så fingerfærdig kan man bruge en skabelon til skriften.

En nem måde at pynte påskeæg på er ved at bruge midlertidige tatoveringer, sådan nogen bruger rigtigt mange af når man går i børnehave. Der findes nogle smukke motiver som passer fint til et påskeæg. De går også godt til både hvide og brune æg.

Jeg er en rigtig pige og elsker alt der glimter. Så æg med glitter og glimmer er lige noget for mig. Hos Martha Stewart er der en god tutorial med beskrivelse af hvordan du giver dine påskeæg glimmer.

Maskingtape er jo fantastisk og kan sagtens bruges til at pynte påskeæg med. Man vikler bare tapen om ægget og vupti så er der er dekorativt påskeæg. Meget nemt! Sørg dog for at der ikke kommer for mange rynker på tapen, det ser ikke så elegant ud. Det nemmeste er at bruge den helt smalle maskingtape til at pynte sine påskeær med.

Ønsker man enddnu mere inspiration til æggepyntningen, kan man på denne hjemmeside finde et slideshow med 11 forskellige, men alle meget dekorative, ideer til hvordan man laver påskeæg (nogle er ikke så meget med pyntning af hønseæg, men kreative ideer med påskeæg).

God påske og god fornøjelse!