Potteskjuler i læder

Den er lige mig den her potteskjuler; læder og neoentråd og til at hænge, så man ikke skal bruge plads i en vindueskarm eller så man kan udnytte rummet i flere højder.

Idéen kommer fra Bloesem blog, der er startet af Irene Hoofs i 2008. Hun brænder for design og har et utroligt kreativt hjerte. Det er altid en fornøjelse at kigge med på hendes blog.

Nu har hun lavet en potteskjuler i kernelæder, hvor hjørnerne er samlet med en pink neontråd. Jeg er ret pjattet med dem! Jeg ser tit, at når danskerne indretter sig, så er stort set alt sat i en højde fra navlen og ned til gulvet. Rummets højde bliver sjældent udnyttet optimalt. Det kan man råde bod på ved at hænge planter op som med denne skjuler i læder.

Pris, SGD $ 89,- (det er knap 400,- kr.)