Plakat Tirsdag: Vintage blomsterplakater

Plakater med blomster er noget, jeg holder utrolig meget af.
Det kan tydeligt ses i mit sortiment på shoppen, hvor der bl.a. er Flora Danica plakater fra Koustrup & Co, Secret Garden fotoplakater med blomster, Martin Moores smukke blomster med tekst og Power Flower plakaterne fra I Love My Type. Jeg har endda Woodnotes kortet fra dims med tidselblomsten hængende ved siden af min computer på kontoret.

Nogle blomsterplakater, jeg for nylig har fået hjem til shoppen, er Vintage serien fra Incado.
Det er gamle malerier af blomster med landskaber i baggrunden, som er blevet genoptrykt. Motiverne har fået en ramme rundt om i en fin cremefarve, som forstærker det gamle, rustikke udtryk på malerierne.

Water Lily Vintage Blomsterplakat Incado

Blomsterne har smukke farver, som vil være et smukt blikfang på en gallerivæg, eller hvis der hænger to eller tre af blomsterplakaterne sammen.

Jeg er helt vild med det klassiske og elegante over de gamle malerier.

Der er seks forskellige blomster at vælge mellem: Hyacinths, Lupert Lily, Night Blooming Cereus, China Limodoron, Auriculas og Blue Water Lily.

Nigth Blooming Cereus Vintage Blomster Plakat Incado

Vintage plakaterne med blomster kommer i tre størrelser 30x40, 50x70 og 70x100.

Det er muligt at købe dem i 50x70 her hos LivingSweetLiving

Hyacinth Vintage Blomsterplakat Incado