Plakat Tirsdag: Thit Lin Illustrations

Jeg bliver ofte kontaktet af små plakatdesignere, som gerne vil sælge deres ting på min webshop.

Det kan jeg vældig godt lide, da jeg så kan følge lidt med i, hvad der rører sig i plakat-verdenen og ikke bare holde mig til de leverandører, jeg allerede har i sortiment.

En kunstner, som kontaktede mig i efteråret, var Thit Lin. Jeg har endnu ikke haft mulighed for at købe nogle af hendes plakater hjem til shoppen, men det skal nok komme.

Indtil kan jeg da lige omtale hendes fine ting her på bloggen på en Plakat Tirsdag.

En af de ting, jeg fald for ved Thit Lins motiver, er, at det er dyr. Og jeg kan jo ikke få nok af ting med dyremotiv.

Det er ikke bare dyr, men de har et twist af humor og ofte også en sjov titel. Bl.a. The Art of Zebra, hvor motivet er en zebra, der får tegnet striber eller Blooming Deer, som viser en hjort med blade på geviret.

Blooming Deer Hjort Postkort Thit Lin

 

Mine personlige favoritter er Spotted, som er en dalmatiner hund, hvor pletterne også er rundt omkring hunden og Jamie Owliver, der er en ugle med kokkehat og en mus i den ene klo (denne er dog ikke på hendes webshop lige for øjeblikket).

Spotted Dalmatiner Plakat Thit Lin

 

Plakaterne findes i forskellige størrelser - postkort til 20,-, A5 til 100,-, A4 til 150,- og A3 til 200,-, men ikke alle motiverne findes i alle størrelser.

Du kan købe Thit Lins fine illustrationer på hendes webshop.